I det kuperede landskab syd for Aarhus ligger herregården Vilhelmsborg ved Giberå, der bruser gennem det bakkede terræn. Bygningerne omkranses af en stor park med skov mod nordøst, anlagt med terrasser og rododendronbuske. Gården hed tidligere Skumstrup, og fundamentet fra en ældre hovedbygning er udgravet og frilagt sydøst for den nuværende hovedbygning.
Skumstrup var i begyndelsen af 1500-tallet i adelsslægten Galts eje, og måske stammer den udgravede hovedbygning fra denne ejerperiode. Slægten Friis ejede den herefter en overgang, inden gården i 1660’erne blev solgt til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, der også modtog flere godser fra den danske krone som afbetaling for de lån, varer og våben, han havde leveret til 1600-tallets krige. Da Gabriel Marselis døde i 1673, arvede sønnen Vilhelm Marselis (senere Gyldencrone) både Skumstrup og den nærliggende Moesgård. Samme år blev godset ophøjet til baroni under navnet Vilhelmsborg. I løbet af 1700-tallet blev godsernes økonomi dårligere, og i 1788 overtog Frederik Julius Gyldencrone et insolvent bo. Hans søn måtte sælge Moesgård på tvangsauktion, mens Vilhelmsborg forblev i familiens eje trods 1820’ernes og 1830’ernes landbrugskrise. Ove Gyldencrone, der arvede baroniet i 1895, blev den sidste baron på Vilhelmsborg, da Lensafløsningsloven fra 1919 ramte herregården, og nye arveregler betød, at hans arvinger måtte sælge herregården efter hans død i 1920.
Vilhelmsborg har siden 1973 været ejet af Aarhus Kommune efter en periode i familien Hviids ejerskab. Fundamentet til gården Skumstrup blev udgravet 1977‑78. Avlsbygningerne huser i dag Det Nationale Hestesportscenter, som blev etableret i 1989. Desuden ligger her Dansk Hippologisk Selskab, et bibliotek om heste og en gourmetrestaurant. Hver sommer afholdes Vilhelmsborg Festspil i herregårdens park, og området er et yndet udflugtsmål. Både hovedbygning og avlsgård er fredet.
Vilhelmsborgs nuværende hovedbygning blev opført i årene 1842‑44. Den høje tre fag brede midtrisalit med trekantfronton stammer fra en ombygning i ca. 1865, hvorved hovedbygningen fik sit nuværende klassicistiske præg. Facaderne var hvidkalkede, mens den aktuelle gule farve først kom til ved en restaurering i årene 2000‑03. Da avlsgården fra 1700-tallet nedbrændte i 1853, valgte man som så mange andre steder at flytte driftsbygningerne væk fra hovedhuset. Den nye avlsgård, tegnet af Ferdinand Thielemann, opførtes som et stort anlæg med fire store fløje, alle i kløvet kamp og med takkede gavle. Annekset øst for hovedbygningen er opført af Ove Gyldencrone.
