Viskum

Hovedbygningen blev opført omkring 1780 af bygmester Villads Stilling, da Christen Hansen Juul ejede Viskum. Den søndre fløj er muligvis af ældre dato, mens tværfløjen på den nordre fløj blev opført i 1860. De ældste dele af avlsgården blev opført i 1700-tallet. Tidligere lå der endvidere en østfløj mod kirken, men denne er nu revet ned.

Viskum ligger i det åbne landskab mellem Viborg og Randers. Den trefløjede hovedbygning er placeret omkring en gårdsplads, der åbner sig mod øst, hvor avlslænger på begge sider flankerer gårdspladsen. Hovedbygningens nordre sidelænge er sammenbygget med en tværlænge mod nord. Længst mod øst lukkes gårdspladsen af Viskum Kirke og mod vest er anlagt en større parklignende have.

Hovedbygningens længer er alle opført i grundmur i én etage med pudsede og hvidkalkede mure over en sorttjæret sokkel og afsluttes af en muret, flerleddet gesims. Øverst afsluttes bygningen af et stejlt, ubrudt, rødt tag af nye moderne teglsten med enten hel- eller halvvalmede gavle på de forskellige længer. I midterfløjens tagryg ses fem skorstenspiber og på den nordre sidefløj en enkelt skorstenspibe – de er alle hvidtede og udført med sokkel og gesims. Midterfløjens tre midterste fag er rejst i en rundbuet frontgavl med klokke, urskive og to glugger. Under frontgavlen findes en hovedindgang, som består af en ældre, gråmalet, tofløjet, fyldingsdør, der er indrammet af en gråmalet portal med enkle pudsdetaljer. Foran døren findes en ældre, tresidet granittrappe. Bygningens øvrige døre består hovedsageligt af et- og tofløjede, gråmalede fyldingsdøre med smalle overvinduer. Enkelte døre er ældre, mens andre er nyere traditionelt udførte døre. Mod haven findes et par nyere, hvidmalede, tofløjede døre med ruder i den øverste del, og i midterfløjens sydlige gavl er en kældernedgang med en ældre revledør. Vinduerne på alle fløje er ældre, hvidmalede og udført som korspostvinduer eller torammede vinduer med småsprossede ruder.

Indvendigt er en i store træk velbevaret grundplan, og alle fløje er sammenhængende. Størstedelen af midterfløjen rummer gennem-lyste, repræsentative stuer samt midt for en havestue og en forstue, der er adskilt af en midtskillevæg. I den nordlige del af midterfløjen samt i den nordre sidefløj og tværfløjen er fordelingsgange, værelser og badeværelser. I den søndre sidefløj er en nyere grundplan med et nyere køkken-alrum nærmest midterfløjen, og i den østlige del er en særskilt lejlighed. I alle fløje er en forstue i forbindelse med indgangsdørene. I alle længer er i store træk en traditionel materialeholdning i form af ældre og nyere bræddegulve i stuer og værelser, ølandssten i flere af forstuerne samt pudsede vægge og lofter med enkel stuk. Der er i øvrigt en hel del ældre bygningsdele og -detaljer, heriblandt et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler, dekorerede ovnnicher samt forskellige ovne og kaminer ved de bevarede skorstenskerner. Elementer i samtlige badeværelser og i køkkenet er nyere. Loftet er uudnyttet med ældre bræddegulve, og store dele af den ældre tagkonstruktion er bevaret. Tagstenene er understrøgne og tagkonstruktionen støttes af nyere hjælpespær. Der er kælder under den sydlige del af midterfløjen og under tværfløjen. De to kældre har enten støbte gulve eller ældre stengulve, kalkede mure af teglsten, bindingsværk eller kampesten og loftbrædder mellem et kraftigt bjælkelag.

Den miljømæssige værdi for Viskum knytter sig til placeringen i det åbne landskab, hvor hovedbygningen sammen med de bevarede avlslænger vidner om det tidligere landbrugsmæssige grundlag for landets herregårde. Tidligere var det almindeligt, at der i forbindelse med en herregård var en tilhørende kirke, og derfor har den bevarede nære kontakt til Viskum Kirke tillige miljømæssig værdi. Ydermere er åen nord for Viskum, søen mod syd og den store park mod vest tilsammen med til at danne en landlig idyl omkring den fredede hovedbygning, og den bevarede pigstens-belægning på gårdspladsen understreger anlæggets autenticitet.

Viskums kulturhistoriske værdi knytter sig først og fremmest til hovedbygningens enkle bygningshierarki, der afspejler de forskellige længers oprindelige anvendelse. Midterfløjen fremtræder tydeligt som den repræsentative bolig for herskabet ved sin højde, frontgavl, store vinduer og række af skorstenspiber. Modsat har størstedelen af de øvrige fløje oprindeligt været tiltænkt de sekundære og funktionsbetingede rum samt som bolig for tjenestefolkene, hvilket ses af disse længers mere underspillede karakter både i proportionering og bygningsdetaljering. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi, som knytter sig til hovedbygningens underspillede og enkle, klassicistiske udseende, der afspejler de stilmæssige tendenser på landet i slutningen af 1700-tallet. På Viskum ses disse kendetegn ved de rette linjer, symmetrien og indgangspartiet med de klare Louis Seize-dekorationer samt frontgavlens halvrunde fronton. At midterfløjen har bevaret de mange skorstene vidner om, at der oprindeligt blev fyret fra ovne i alle rum, og de ubrudte tagflader er et bevis på, at de store tagrum aldrig har været tiltænkt andet end opbevaring.

I det indre er hierarkiet i mellem fløjene tillige aflæseligt og hermed styrkes fortællingen om opdelingen mellem herskabet og tjenestefolkene. Dette ses først og fremmest i rummenes fordeling med stuer en suite i den midterste fløj, samt mindre kamre og øvrige funktionsbetingede rum i de øvrige fløje. Opdelingen styrkes af materialeholdningen og mængden af detaljerige interiørs, der er størst i den midterste fløj. Ydermere er de dobbelte fløjdøre med bevarede greb, hængsler og gerichter samt den enkle stuk kendetegnende for klassicismen, og herved afspejler det indre ligesom det ydre bygningens alder. Hertil kommer, at der er stor kulturhistorisk værdi i de bevarede kældre og deres enkle og slidstærke materialeholdning, som afspejler rummenes anvendelse til opbevaring. Den nordlige kælder, som har adgang indefra, hvilket tyder på at der tidligere har ligget et køkken i denne længe.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede volumen, der fremstår som en yderst velproportioneret bygningskrop, hvor den markante sokkel, de relativt lave mure og de ubrudte tagflader skaber en overordnet horisontal deling. Midterfløjens frontgavl fremtræder som det centrale punkt og har stor betydning for, at det samlede bygningsanlæg i store træk fremtræder symmetrisk. Den ensartede materiale- og farveholdning understøtter det enkle helhedsindtryk. Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig til stuernes placering en suite med fløjdøre enfilade, der giver imponerende lys og aksiale kig på langs af bygningen både mod gård- og havesiden. Hertil kommer interiørernes overordnede symmetri omkring skorstenskerner og rummenes midte. Dørenes ensartede fyldinger og kannelerede gerichter understøtter sammenhængen mellem rummene, mens stukdetaljerne og de mange forskellige ovne og kaminer er unikke for hvert rum.

Læs videre om

• 2. Generalkommando, Viborg
• Mønsted Kalkværk
• Viborg Teater

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen