I Storstrømmen, Guldborg Sund, Grønsund, ved Fribrødreå samt i og uden for det nu tørlagte Bøtø Nor kendes en række skibsvrag og fartøjsdele fra vikingetiden, middelalderen og de følgende århundreder. I nogle af disse er fundet spor af lasten, der bl.a. afspejler handel med landbrugsvarer, byggematerialer og endog levende dyr.
Levn efter vikingetidens og middelalderens skibsbygningssteder er yderst sjældne. Et af de få steder, hvor arkæologiske udgravninger har kunnet påvise, at fartøjer er blevet repareret, er ved Fribrødreå på Falster. Værftet ved Fribrødreå, der lå ca. 2 km syd for Stubbekøbing, blev undersøgt ved arkæologiske udgravninger i perioden 1982-93. Flere hundrede fartøjsdele blev blotlagt og bjerget. Ud over fartøjsdelene blev der fundet skåle, skeer, kopper, pølsepinde og andre genstande, der kan knyttes til de mennesker, der sidst i 1000-tallet arbejdede med at klargøre en krigsflåde bestående af sandsynligvis flere hundrede skibe.
De mange vragfund særligt fra middelalderen netop i dette område menes at afspejle den livlige transport mellem det råvareproducerende Danmark i perioden og de store aftagermarkeder i hansestæderne syd for Østersøen. Persontransporten over Østersøen er givetvis også foregået med disse fartøjer, og der er kendskab til, at lokalbefolkningen fx visse steder havde pligt til at befordre kongen over havet.
De nu inddæmmede fjorde på Falster, Lolland og Møn udgjorde et særligt område, som nødvendiggjorde, at skibene let lod sig drage over sandbankerne. Forholdene har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt der fandtes en særlig lokal skibstype, der bl.a. havde et karakteristisk draghul (trækkehul) i forstævnen. Et tegn på færgefart mellem øerne kan være to stammebåde fundet lige på den anden side af Grønsund syd for Hårbølle Havn på Møn (i Vordingborg Kommune).
