Kystbanen

©

Sjællandske Jernbaneselskab (SJS) fik ved lov af 19. februar 1861 eneret på anlæg og drift af en bane fra København til Helsingør. SJS valgte at føre banen over Hillerød-Fredensborg i stedet for at bygge sidebaner til disse byer. Nordbanen åbnede på strækningen København-Hellerup-Klampenborg i juli 1863, Hellerup-Lyngby oktober 1863 og Lyngby-Hillerød-Helsingør juni 1864.

Afstanden mellem København og Helsingør var 60 km ad Nordbanen, mens afstanden ad Strandvejen kun var 45 km, og der var derfor ønsker om en direkte jernbane til Helsingør. Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg blev etableret i 1892, hvilket medførte mere konkrete planer om en kystbane. Statsbaner fra Klampenborg over Skodsborg og Rungsted til Helsingør og fra Hellerup til Østerbro blev besluttet i Jernbaneloven af 8. maj 1894. For første gang i dansk lovgivning var det bestemt, at der ved anlægget skulle etableres dobbeltspor, hvilket der blev på strækningerne Klampenborg-Rungsted og Hellerup-Østerbro. Som noget helt nyt blev viadukterne langs Kystbanens strækning fremstillet af cementmørtel armeret med jerntråde, såkaldte monierviadukter. Spor- og signalanlæg var af de mest moderne typer.

I august 1897 åbnede den 43,3 km lange jernbane. Fra Snekkersten til Helsingør fulgte Kystbanen og Nordbanen hinanden. Seks nye stationer blev anlagt på Kystbanens strækning: Østerbro (i dag Østerport), Skodsborg, Vedbæk, Rungsted, Nivå og Humlebæk samt et billetsalgssted i Springforbi. Billetsalgssted i Espergærde åbnede i 1898. Nye holdesteder blev oprettet i Kokkedal (1906) og Ordrup (1924).

Stationsbygningerne

Helsingør Station i begyndelsen af 1900-tallet. Heinrich Wenck stod bag adskillige af Kystbanens stationer, retirader og tjenesteboliger langs togstrækningen.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Heinrich Wenck, der i perioden 1894‑1921 var DSB’s overarkitekt, stod bag Kystbanens bygninger. Fra Klampenborg til Helsingør tegnede han dem ud fra et hensyn til stationens forventede vigtighed. Således er Skodsborg og Helsingør prægtigere end Nivå. Helsingør Station blev påbegyndt i 1889.

Først et lille år efter at Kystbanen blev åbnet, blev Espergærde Holdeplads indviet, men først efter tilbygning i 1917 kunne den kaldes Espergærde Station.

Snekkersten Station fra 1955 er udført af Poul Svindt.

Trafikken på Kystbanen

Trafikken på den stort anlagte bane levede i de første år ikke op til forventningerne, men efter banens åbning begyndte der en byudvikling langs strækningen, og efterhånden steg trafikken på banen. Dobbeltspor på resten af Kystbanens strækning blev etableret i 1923. I årene 1921 til 1928 blev der lagt et 2. dobbeltspor mellem København og Klampenborg, og det nye spor fik elektrisk drift med S-tog i 1934. Dampdriften blev i 1965 helt afløst af dieseltrækkraft, der gradvis var indført på Kystbanen fra midten af 1930’erne. Godstrafikken fra Kystbanens stationer var beskeden, men til gengæld var der en stigende mængde transitgods fra udlandet indtil 1986, hvor en jernbanefærgeforbindelse åbnede fra Helsingborg til Københavns Frihavn. Samme år blev Kystbanen som den første jernbane uden for S-baneområdet elektrificeret.

I 1998 blev trafikken på Kystbanen mellem Helsingør og København slået sammen med Kastrupbanen. I år 2000 åbnede Øresundsforbindelsen mellem København og Malmø, og overførslen af personvogne med færgerne i Helsingør ophørte. Med den nye forbindelse kom der direkte Øresundstog mellem Helsingør og Malmø. Fra 2009 blev strækningen efter licitation drevet af DSB i samarbejde med et britisk selskab. Efter nogle år med store problemer med rettidighed og kapacitet overtog DSB i 2015 trafikken på banen. Kystbanen er en af landets mest travle jernbaner med omkring ni mio. rejsende årligt.

Videre læsning

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Helsingør Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked

Eksterne links