De såkaldte "skaftlapøkser" stammer fra yngre bronzealder. Navnet hentyder til de høje sidekanter eller "lapper", der er bøjet ind over øksens nakkeende eller midterparti for at holde et kløvet træskaft på plads. På nogle af økserne er der desuden en øsken på siden til fastbinding af skaftet. I formen er der visse lighedspunkter med våbenøksen ("pålstaven") fra ældre bronzealder, men i modsætning til pålstavene, som er fremstillet her i landet, er de fleste af skaftlapøkserne formentlig produceret i det nuværende Tyskland og indført derfra. Skaftlapøkserne indgår som regel i offerfund sammen med andre bronzegenstande, men der kendes også fund, som udelukkende består af denne type økser.
