Arresødal Kaserne ligger på Arresødalvej 99 A-D i Halsnæs Kommune. Bygningen er fredet.
Arresødal Kaserne, Vinderød
Bygningshistorie
I 1756 fik Johan Frederik Classen (1725-1792) sammen med Just Fabritius (1703-66) Frederik 5.s tilladelse til at starte en produktion af krudt og kanoner ved den kanal som i 1717-19 blev gravet fra Arresø til Roskilde Fjord. Vandkraften var afgørende for placeringen. Det militære industrielle kompleks blev opkaldt efter kongen, og fik navnet Frederiksværk. Omkring værket opstod en hel by med arbejdere, håndværkere og et levende handelsliv.
Efter J.F. Classens død i 1792, fik inspektøren ved Værket overdraget det fulde ansvar for den daglige drift. I 1794 blev Værket overdraget til Prins Carl af Hessen, efter Classens testamentariske ønske.
I 1807 blev det militære industrielle kompleks belejret af de engelske tropper, og landets hovedstad bombarderet. De engelske raketter var konstrueret af oberst William Congreve. Det førte blandt andet til oprettelsen af et raketkorps i Frederiksværk, og til dette korps fulgte i årene efter en række bygninger til udstyret, afprøvninger, personale og deres vogne og heste. Raketkorpset blev oprettet i 1813 og stod direkte under kongen.
Dets første leder var Andreas Anthon Frederik Schumacher, der var gift ind i den Tscherningske familie. Kasernebygningen er en del af denne oprustning. Den blev opført i 1819 som kaserne for de tjenstgørende soldater i det nyoprettede raketkorps.
Oprindelig var huset beboet af officerer fra Arresødallejren, siden hen har bygningen bl.a. været benyttet af kommunen. I dag rummer bygningen lejligheder.
Beskrivelse
Grundmuret bygning, 13 fag lang, i en etage funderet på granitkvadre. Facaderne er pudsede og gulkalkede, soklen er tjæret sort. Under tagskægget er en muret, hvidkalket gesims.
Begge facader har en centreret, muret gavlkvist mod gaden over fire fag, til haven over to fag.
Mod gaden er gesimsen udsmykket med fire pilastre i hele bygningens højde. Kvistene er tækket med zink. Mod haven adskilles gavlkvisten fra det øvrige murværk af en hvidkalket kordongesims. Den afsluttes af et hvidkalket, profileret gesimsbånd.
Bygningen har sadeltag af røde vingetegl. I rygningen ses fire murede skorstene med sokkel og krave. Tagfladen har i alt 16 mindre tagvinduer af nyere dato. Vinduer og døre er grønmalede.
Mod haven er fire hoveddøre symmetrisk placeret, to på hver side af de to fremhævede fag i midterpartiet. Dørene har profilerede spejle, og overvinduer. Mod gaden ses en nyere havedør på et fag med ti små termoruder. I gavlene ses alene vinduer på 1. sal.
I det indre er nyindrettede lejligheder i både stueetagen og på første sal.
Der findes flere ældre døre, karme og forsatsruder samt en ældre trappe. På første sal er synlige bjælker i loftet. Rummene har plankegulve. Der er flere steder gamle brændeovne, der dog ikke er de oprindelige. Køkkener og badeværelser er nyere.
Miljømæssig værdi
Bygningen ligger i skovlignende omgivelser nær kanalen fra Arresø. Materialerne og bygningsdetaljerne lægger sig tæt op ad den stil, der generelt er brugt i bygningerne i Arresødal, og giver dermed bygningen en sammenhæng med det større anlæg.
Bygningen er omkranset af en rød belægning af nyere dato.
Foran begge facader ligger store åbne plæner, mens der langs gavlene vokser buskadser.
Kulturhistorisk værdi
Bygningen er opført som beboelse for officerer fra Arresødallejren, og knytter sig således til områdets tidlige militærhistorie.
Arkitektonisk værdi
Bygningen er velproportioneret og er karakteriseret ved et klart og enkelt formsprog. Materialevalget murværk, kalk og tegl, understøtter bygningens enkle, skrapskårne udtryk. Facaderne domineres af de to store gavlkviste, der er med til at give bygningen karakter og tyngde.
Facadernes enkle detaljer med frontispice, gesimsbånd og pilastre er tydelige tegn på klassicismen.
Generelt vurderes vinduer og døre at være at ældre dato, hvilket styrker bygningens arkitektoniske fremtræden og autenticitet. I det indre kan den oprindelige plan stadig aflæses.
Videre læsning
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om
