Asserbos borgruin ligger i udkanten af Tisvilde Hegn på et næs, der tidligere gik ud i Arresø.
Bisperne Absalon og Eskil forsøgte i ca. 1163 at grundlægge et kloster af karteuserordenen i Asserbo. Franske karteusermunke blev tilkaldt, men allerede ca. 1169 måtte de give op. Karteuserne var en speciel klosterorden, hvis munke levede hver for sig som eremitter med undtagelse af om søndagen, og det krævede selvsagt store klosteranlæg for at kunne realiseres.
Efterfølgende mageskiftede Biskop Absalon jordegodset til Sorø Kloster, der drev det som en ladegård, en såkaldt grangie, men i senmiddelalderen blev det bortforlenet. I 1502 overgik Asserbo til kronen og efter Reformationen blev det omdannet til en herregård. I 1560 blev det lagt ind under Frederiksborg. Stedet måtte dog opgives i begyndelsen af 1700-tallet pga. sandflugten.
Frederik 7. lod foretage udgravninger på stedet i 1849. Herved fremkom de nu synlige ruiner.
Der afdækkedes resterne af et temmelig anseeligt firfløjet anlæg på ca. 35 × 35 m omgivet af en voldgrav. Den grundmurede hovedbygning lå mod nord, mens øst- og sydfløjen var opført i bindingsværk. Et stort tårn i nordvest bevogtede indgangen til borgen, der førte gennem en portbygning med vindebro. Borganlægget er uden tvivl senmiddelalderligt, så formentlig skjuler der sig ældre bygningsrester under ruinerne.
