Oversigt
.
Oversigt - fra SØ
.
Oversigt over den sydlige del - fra Ø
.

Asserbo Slot ligger i dag som et idyllisk sceneri i Asserbo Plantage omgivet af voldgrave. Ruinerne af har en lang historie. Omkring 1163 skænkede biskop Absalon Asserbo til et kloster for munke af karteuserordenen. Senere overgik det til cistercienserordenen og forskellige adelsfamilier, og i 1560 blev det krongods. I begyndelsen af 1700-tallet blev Asserbo opgivet på grund af sandflugten i området, som lagde de omkringliggende landsbyer øde og overlod slottet til stenbrydere.

Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262786
Sted- og lokalitetsnummer
010111-31
Anlæg
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1299 e.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

1970: Asserbo voldsted Voldstedet består af en ca. 60 x 60 m. stor firesidet banke, hvis kanter i øst, syd og vest flankeres af en 5-8 m. bred jordvold, hvis topflade ligger 1,5-3 m. over de sænkninger i terræn"et, der omgiver voldstedet. På banken er frilagt syldsten og murværk fra et trefløjet anlæg, og 3 kældre, nem- lig 2 i vestfløjen og 1 i nordfløjen, er udgravet til en dyb- de af ca. 2 m under terræn. voldstedet er græsklædt med spred- te løvtræer langs kanterne. Det ligger i skovafdeling 194. Fredningsgrænsen forløber 20 m. fra bankens fod. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Ruinerne må ikke fjernes, og res- taurering samt opmuring (evt. tildækning) af dise må kun ske efter rigsantikvarens anvisning. 1986: Asserbo voldsted, Asserbo slotsruin. Voldstedet består af en firkantet borgbanke, der i N-S måler 43 m og i Ø-V måler 42 m. Selve topfladen udgør heraf henholdsvis 32 m og 35 m. Omkring borgbanken: en ca. 18 m bred og 2 m dyb vandfyldt voldgrav. Borgbankens topflade ligger ca. 2 m over voldgravens vandspejl. På borgbanken findes brolægning og ruiner, som er omfattet af fredningen. Voldstedets samlede udstrækning er i N-S 86 m og i Ø-V 88 m. Fredningsgrænsen løber 5 m udenfor voldgravens yderste kant. Tinglysningskalke viser voldstedets form, udstrækning og fredningsgrænse.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAsserbo Slotsruin og Mindesten over Kong Frederik VII. (Jvfr. Veiby Sogn, No. [sb.] 15). Bevoksning: 1986: Græs og Løvkrat
1970
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningVoldstedet består af en ca. 60 x 60 m. stor firesidet banke, hvis kanter i øst, syd og vest flankeres af en 5-8 m. bred jordvold, hvis topflade ligger 1,5-3 m. over de sænkninger i terrænnet, der omgiver voldstedet. På banken er frilagt syldsten og murværk fra et trefløjet anlæg, og 3 kældre, nemlig 2 i vestfløjen og 1 i norsfløjen, er udgravet til en dybde af ca. 2 m. under terræn. Voldstedet er græsklædt med spredte løvtræer langs kanterne. Det ligger i skovafdeling 194. Fredningsgrænsen forløber 20 m. fra bankens fod. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Ruinerne må ikke fjernes, og restaurering samt opmuring (evt. tildækning) af disse må kun ske efter rigsantikvarens anvisning.
1970
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1970
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 2627:86, Status: B
1986
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAsserbo slotsruin. Ikke som beskrevet, se opmåling. Bevoksning: 1986: Græs og Løvkrat
1986
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningVoldstedet består af en firkantet borgbanke, der i N-S måler 43 m og i Ø-V måler 42 m. Selve topfladen udgør heraf henholdsvis 32 m og 35 m. Omkring borgbanken: en ca. 18 m bred og 2 m dyb vandfyldt voldgrav. Borgbankens topflade ligger ca. 2 m over voldgravens vandspejl. På borgbanken findes brolægning og ruiner, som er omfattet af fredningen. Voldstedets samlede udstrækning er i N-S 86 m og i Ø-V 88 m. Fredningsgrænsen løber 5 m udenfor voldgravens yderste kant. Vedlagte tinglysningskalke viser voldstedets form, udstrækning og fredningsgrænse.
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1986
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1992
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRestaurering af Asserbo ruin
2002
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceTilstandsvurdering 2002 af murværk mm.
2008
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceLavet tilstandsvurdering af murværk mm.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2015
Museal besigtigelse - KulturstyrelsenTilstandsvurdering 2016 af Asserbo Ruins murværk mm.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links