Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262779
Sted- og lokalitetsnummer
010111-20
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj 1,8 m x 10 m x 20 m, (Ø-V). I toppen en udgravning i bun- den af hvilken ses resten af stenkiste (5 sten). Af randsten ses 16. Højningen meget forgravet. Bevokset med gran.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, 43' lang Nø til Ø- Sv. til V., over Midten 24' bred, omsat med 20 Randstene. 7' fra den sydøstl. Side og 23' fra den sydvestl. Ende er der Levninger af et Kisteformet Kammer i Retning med Dyssens Længdeaxe, bestaaende af 1 Endesten og 2 Sidestene, imellem hvilke Kamret er 2 1/6' bredt, dets Længde kan ei bestemmes. Afd. 58 ("Lerbjergbakke"). Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Nålekrat/-træer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj 1,8 x 10 x 20 m(Ø-V). I Toppen en Udgravning i Bunden af hvilken ses Resten af Stenkiste ( 5 Sten ). Af Randsten ses 16. Højningen meget forgravet. Bevokset m. Gran.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1986
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest? Som besk. Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Nålekrat/-træer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links