I højmiddelalderen blev der ryddet skov og anlagt bebyggelser i det tyndt befolkede område. Langs kysten opstod fiskerlejer. I midten af 1300-tallet ramte pesten, hvilket resulterede i mangel på arbejdskraft og nedlæggelse af bebyggelser. Sandflugten var fra 1500-tallet en medvirkende årsag til nedlæggelserne.
Asserbo Slotsruin. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2017.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Gribskov Kommune
Administrativ inddeling
Den nuværende Gribskov Kommune består af hovedparten af det gamle Holbo Herred (uden Nødebo Sogn), der i slutningen af 1200-tallet blev udskilt fra Strø Herred. I senmiddelalderen lå kommunen først under Gurre, men kom siden hovedsagelig under Krogen Len. Mindre dele af kommunen lå dog fra omkring år 1400 under Annissegård, mens Asserbo blev beslaglagt af kongen efter rigshofmester Poul Laxmands død i 1502 og fungerede som kongeligt len indtil 1527. Fra 1200-tallet lå herredet under Try herredsting. Her drejede det sig muligvis om et rent gejstligt provsteting, der lå under dekanatet i København. I gejstlig henseende lå den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Alle sognekirkerne i det nuværende kommuneområde undtagen Gilleleje er opført i romansk tid, ca. 1100‑1250, og viser dermed, at sogneinddelingen allerede da var fuldbyrdet. Men sognene var store, hvilket tyder på, at den nuværende kommune var tyndt befolket, og bebyggelserne lå spredt i et skovklædt og vandrigt landskab. I løbet af højmiddelalderen blev der grundlagt mange nye bebyggelser, såkaldte torper, i takt med at skoven blev ryddet, men landsbyerne forblev små, og store arealer imellem dem forblev uopdyrket. Pest samt den senmiddelalderlige krise og nedlæggelse af bebyggelser ramte også området.
Sognekirkerne blev i senmiddelalderen i vidt omfang udvidet med tårn, hvælv, våbenhus og kor, hvilket normalt anses for tegn på, at ressourcer blev frigjort som følge af befolkningsfaldet efter 1350. Roskildebispens Jordebog fra 1370 anfører, at den ene mølle ved bispedømmets gård i Ramløse da stod øde, hvilket vidner om død, men lige så meget indikerer mindre behov for møllens arbejdskraft efter pestens hærgen. Denne udvikling bekræftes af, at Esrum Kloster efter år 1400 måtte opløse nogle af sine ladegårde og dele dem op i mindre brug, da arbejdskraften til at opretholde de såkaldte grangier manglede. Endvidere forsvandt mange af de mindre højmiddelalderlige bebyggelser mellem år 1400 og 1550; alene fra Esbønderup Sogn kendes over ti nu forsvundne middelalderlige bebyggelser. Nogle af disse nedlæggelser kan rimeligvis føres tilbage til de første følger af sandflugten, der satte ind i 1500-tallet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
De velbevarede rester af den forsvundne landsby Torup i Tisvilde Hegn, som blev forladt i 1500-tallet pga. sandflugtens hærgen, blev i 1965 genfundet og siden udgravet ad flere omgange.
I tidlig middelalder blev den østlige del af Gribskov Kommune atter bebygget, hvilket ses af de mange landsbyer med endelsen »-torp« samt »-rød« og »-holt«, der fortæller om rydning af skov. Eksempelvis byen Græsted, hvis oprindelige navn var Gresholte, er et sådant »-holt«-navn. Mange af bebyggelserne er formentlig opstået som enkelte udflyttergårde, torper, der udviklede sig til landsbyer.
Landsbyen Torup i Tisvilde Hegn er et godt eksempel på udviklingen af en sådan middelalderlandsby fra stolpebyggede huse i 1200-tallet til stensyldsfunderede gårde i 1500-tallet. Landsbyen blev siden forseglet af flyvesand under sandflugten i 1500-tallet. En af gårdene er i dag fritlagt og giver et godt billede af senmiddelalderens rumindretning.
Velbevarede høj- og senmiddelalderlige gårdanlæg er endvidere udgravet ved Krogdal samt ved Blistrup. Herudover findes et enestående net af højryggede agre fra nedlagte skovlandsbyer med rødder i middelalderen, bl.a. landsbyen Sibberup.
Området var i middelalderen kendetegnet ved en sammensat økonomi. Langs kysten udviklede der sig i løbet af høj- og senmiddelalderen en række fiskerlejer såsom Salboleje, Rågeleje, Krogskilde og Gilleleje, hvoraf Krogskilde samt Nakkehoved ved Gilleleje er arkæologisk undersøgt. Fra disse fiskerlejer blev der især fanget sild og torsk, der udgjorde en væsentlig bestanddel af den lokale økonomi. Således betalte Ramløse, Valby, Græsted og Søborg Sogne allerede i 1370 deres kirketiende i sild. Gilleleje og flere andre af sæsonfiskerlejerne udviklede sig i senmiddelalderen til en permanent bebyggelse med fastboende fiskere, der ud over at fiske også handlede. Derimod måtte Krogskilde ved Gilleleje opgives pga. sandflugt.
Bønderne dyrkede korn, men holdt også kvæg og producerede smør. I Gribskovområdet har kulsvidning desuden været en vigtig binæring for skovbønderne. Af en skattevurdering fra Christian 2.s tid fremgår, at ca. 40 % af bønderne havde en vis formue, mens resten ikke havde stort andet end til dagen og vejen.
Den nuværende kommune havde i middelalderen én købstad, Søborg, der opstod omkring en borg. Byen opnåede købstadsrettigheder omkring år 1200. Den nåede en vis størrelse i løbet af 1200-tallet, men stagnerede i 1300-tallet. I senmiddelalderen gik det yderligere tilbage; i 1471 blev den regnet for Sjællands mindste købstad, og ved middelalderens slutning var byen nærmest øde.
Kommunen husede i middelalderen to klostre. Af disse var karteuserklosteret Asserbo kun i funktion i en kortere årrække i 1100-tallet. I 1400-tallet blev Asserbo forlenet til familien Oxe, der i 1491 solgte den til rigshofmester Poul Laxmand. I 1502 beslaglagde kongen Asserbo.
Langt mere betydningsfuldt var Esrum Kloster, grundlagt i 1140’erne, der blev Skandinaviens mest indflydelsesrige cistercienserkloster. Klosteret blev med tiden yderst velhavende og ejede ved Reformationen over 300 sjællandske jordejendomme, hvoraf de fleste lå i den nærmeste omegn. Det svarede til ca. en tredjedel af alt jordegods i Nordsjælland. Ved Esrum afholdtes der i middelalderen et årligt klostermarked.
Kongemagten ejede på Kong Valdemars Jordebogs tid Søborg, Alme, Alme Ornes, Mårum med omegn samt skoven »Ørved«, der har ligget omkring Villingerød og måske har strakt sig fra Søborg mod Gurre. Andre store jordejere var Roskilde bispestol samt Æbelholt Kloster.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skatte- og vragfund
Medarbejdere fra Skibshistorisk Laboratorium (Nationalmuseet) bjærger vraget af Vejbykoggen i 1977.
Fund af skibsvrag i farvandet ud for Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner. De røde punkter repræsenterer de i Trap Danmark omtalte vragfund.
I kommunen er der gjort tre skattefund i hhv. Hågendrup, i Mårum og ved Vejby Strand. Sidstnævnte bestod af 110 guldmønter med slutdatering 1370‑75. De lå ved agterkastellet af en samtidig kogge og blev fundet ved dykning.
Farvandet var i middelalderen og de efterfølgende århundreder præget af områdets udkantsstatus. Maritim aktivitet på kysten er fortrinsvis afspejlet i kystens mange fiskerlejer samt i fund af skibsvrag; de fleste strandet på den dengang øde kyst, som i pålandsvind ikke levner mulighed for at søge nødhavn mellem Isefjords munding og Øresund.
Vejbykoggen
Et sådant vrag er Vejbykoggen, der blev opdaget i 1975 under svømmedykning ved Vejby Strand. Den viste sig at indeholde en del karakteristiske genstandsfund, herunder et større antal guldmønter. Skibet er bygget i pommersk egetræ i 1372 og forlist få år efter. Det er et klassisk eksempel på en kogge – en bred skibstype med rette stævne, et forholdsvis rummeligt midtskib og skarpe indløb ved stævnene.
I vraget fandtes, foruden ballaststen med en oprindelse på den nordeuropæiske Atlanterhavskyst, en række mindre luksusgenstande: fortrinsvis klædedragtstilbehør, men også bordtøj af tin, tovværk og andet skibsudstyr, knoglemateriale og rester fra skibets last gennem tiden. Tilsammen viser det billedet af et skib i den typiske hanseatiske fart mellem de toneangivende nordvesteuropæiske byer, Østersøen og muligvis Norge. Trods fartøjets begrænsede bevaringsgrad viser fundene, at de ombordværende alle opholdt sig i skibets agterparti, muligvis i et egentligt agterkastel.
Videre læsning
Læs mere om historie i Gribskov Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Gribskov Kommune
- 1536-1850 i Gribskov Kommune
- 1850-1920 i Gribskov Kommune
- 1920-1970 i Gribskov Kommune
- 1970-2007 i Gribskov Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
