1920-1970 i Gribskov Kommune

Administrativ inddeling

Der skete i perioden ingen ændringer af de administrative grænser før Kommunalreformen i 1970, hvor områdets syv sognekommuner sammenlagdes til Helsinge og Græsted-Gilleleje Kommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet steg svagt fra 15.525 i 1921 til 17.260 i 1960. Derefter var der en øget befolkningsvækst i kommunen, og i 1970 var der 23.181 indbyggere. Tilvæksten skete primært i de tre hovedbyer Helsinge, Gilleleje og Græsted, hvor nye parcelhuskvarterer skød frem. Fra 1921 til 1970 voksede befolkningen i Helsinge fra 1.255 til 3.613 indbyggere, i Græsted fra 857 til 1.654 og i Gilleleje fra 1.434 til 2.943.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Det festpyntede indvielsestog kører ind på Tisvildeleje Station ved åbningen af Helsinge-Tisvildeleje-strækningen i 1924.

Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek.

Licens: Begrænset anvendelse

I 1924 blev Gribskovbanen fra Hillerød til Helsinge forlænget til Tisvildeleje til gavn for turisterne og postbesørgelsen på nordkysten.

I 1926 stod Gilleleje Havns østmole færdig. Havnen var overvejende fiskerihavn, men også base for udskibning af kartofler og import af fx cement og foderstoffer.

Danmarks første jernbanestrejke

Den første jernbanestrejke i Danmark skete ved den nyanlagte jernbanestrækning Helsinge-Tisvildeleje. Strækningen var en del af Gribskovbanen og en fortsættelse af jernbanen fra Kagerup til Helsinge, der var åbnet i 1897. I maj 1924 medførte besættelsen af stillingerne på den nye jernbane som stationsforstander, stationsmester, togbetjent og baneformænd, at banens funktionærer ikke ville fortsætte samarbejdet med driftsbestyreren. Sagen fik stor dækning i den lokale presse. Den 25. maj strejkede det meste af personalet på Gribskovbanen, men efter mægling opgav de strejken senere samme dag. Det blev afslutningen på Danmarks første jernbanestrejke. De strejkende fik ikke noget udbytte af deres protest, og Gribskovbanen ansatte funktionærer fra andre danske baner til de nye stillinger. I 1925 var 56 personer fastansat ved Gribskovbanen foruden et antal løsarbejdere.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbrugets mekanisering bevirkede, at antallet af beskæftigede i erhvervet faldt. Andelsbevægelsen havde fortsat betydning i mellemkrigstiden, fx udvidede Ejlstrup Andelsmejeri i 1928. Derefter gik det tilbage, og de lokale andelsmejerier lukkede senest i 1960’erne. En ny afvanding af Søborg Sø 1945‑47 forbedrede dyrkningsmulighederne. Nordsjællands Andels Grovvareforening blev stiftet i 1965. I 1935 var der 70 fiskere i Gilleleje, et antal, der steg frem mod 1970. Sild var en hovedfangst, mens fangsten af jomfruhummere var i kraftig vækst. Alligevel faldt andelen af indbyggere, der var beskæftiget inden for landbrug, fiskeri og skovbrug, samlet set fra ca. 47 % ved folketællingen i 1930 til 13 % i 1970.

Lettere industri samt service og handel fik stadig større betydning. I kommunen lå flere mindre fabrikker, især inden for maskinproduktion, fx Brdr. Petersens Maskinfabrik i Gilleleje fra 1922, mens teglværker og savværker fortsat var i drift. Fra 1930 til 1970 steg andelen af indbyggere, der var beskæftiget med håndværk og industri fra ca. 22 % til 39 %. Også inden for andre brancher ændrede erhvervsfordelingen sig. Eksempelvis steg beskæftigelsen i administration og servicefag fra omkring 4 % i 1930 til 26 % i 1970.

Kystsognene oplevede stor tilstrømning af turister. Antallet af sommervillaer voksede i mellemkrigstiden, men efter Besættelsen begyndte beskedne sommerhuse at dominere. Turisterne gav omsætning til kystens handelsliv, der fx omfattede kroer og konditorier og fra 1930’erne fast biograf i Gilleleje. Selskabet Gilleleje Strandbakker, stiftet i 1918, opkøbte strandarealer for at bevare dem som rekreative områder.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

I oktober 1943 blev Gilleleje Havn brugt til at sejle danske jøder til Sverige.

I april 1944 beskadigede modstandsbevægelsen store dele af Gilleleje Bio med en bombe. Modsvaret blev en schalburgtageaktion, hvor Gilleleje Kro blev ramt af et brandattentat.

Værnemagten anlagde en marineradarstation på Gilbjerg Hoved vest for Gilleleje i august 1944.

Jødeflugten fra Gilleleje

Natten til d. 2. oktober 1943 indledte den tyske værnemagt jagten på de danske jøder. De var advaret på forhånd, og mange forsøgte at få skibslejlighed til Sverige. Gilleleje blev et af knap 30 udskibningssteder langs eller nær ved Øresund, og den første sejlads foregik allerede d. 29. september.

Den 6. oktober var der ca. 500 jøder i Gilleleje. Flere sejladser blev aflyst pga. tysk patruljering, og jøderne blev skjult rundtom i byen. Om natten foretog Gestapo en razzia og arresterede 100‑120 jøder, heraf 20 i menighedshuset og 80 på loftet af Gilleleje Kirke. Omkring halvdelen kom til Theresienstadt, hvor tre af dem døde. Det blev aldrig opklaret, hvem der stak jøderne i Gilleleje.

Den følgende dag dannede nogle borgere Jødekomiteen, som organiserede flugten og flyttede jøderne til sommerhuse og gårde ved Smidstrup Strand. Fra d. 8. oktober blev 800 jøder sejlet til Höganäs i Sydsverige, og da strømmen af jøder ebbede ud omkring d. 1. november, fortsatte de illegale transporter med bl.a. modstandsfolk. Gillelejeborgerne reddede i alt 1.300 jøder, hvilket svarede til 20 % af de danske jøder.

Politik og religion

Igennem hele perioden dominerede Venstre som største parti ved både kommunal- og folketingsvalg i området set under ét. Socialdemokratiet overhalede i 1930’erne Radikale Venstre og bevarede en andenplads perioden ud, hvor partiet særligt stod stærkt i den østlige del af kommunen. Ved slutningen af perioden var Socialdemokratiet ved folketingsvalgene blevet omtrent lige så stort som Venstre.

I mellemkrigstiden opnåede både indremissionske og luthersk missionske lister valg ved kommunalvalgene. Størst og flest var disse lister i Græsted-Mårum Sognekommune, der i 1929 havde en lokal missionsk liste, foruden lister for Indre Mission og Luthersk Missionsforening.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og social omsorg

Gilleleje Skole fik realafdeling i 1920, mens Helsinge Private Realskole blev oprettet i 1938 som en forældreejet skole; fire år senere afholdt skolen sin første realeksamen.

I mellemkrigstiden fik de tre hovedbyer Helsinge, Gilleleje og Græsted hver deres alderdomshjem.

Esbønderup Sygehus blev udvidet ad flere omgange, og i 1966 blev sygehuset specialiseret i genoptræning.

1963‑66 byggede frivillige kræfter med udgangspunkt i de lokale idrætsforeninger Helsingehallen, den første egentlige idrætshal i kommunen.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Gribskov Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970