Befolkningen ernærede sig primært ved fiskeri, landbrug og skovbrug, mens lettere industri begyndte at vokse frem. Jernbanen gjorde transport af gods fra og turister til kommunen lettere. Gilleleje Havn blev anlagt og udviklede sig til at blive en fiskerihavn med stor betydning for området.
Kulsvidning ved Hillerød Overdrev i år 1900. Af Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Gribskov Kommune
Græsted Posthus fotograferet ca. 1915. Til højre er den hestetrukne dagvogn til Rågeleje kørt frem.
Travlhed på Gilleleje Havn omkring 1910. Fiskerkoner er i gang med at samle fisk, der skal sælges videre, og i baggrunden ses en brud. Anlæggelsen af havnen i Gilleleje i begyndelsen af 1870’erne markerede Gillelejes ændring fra at være et mindre fiskerleje til at blive en by med en større erhvervs- og fiskerihavn.
Administrativ inddeling
Siden sogneforstanderskabernes oprettelse i 1841 havde det nuværende kommuneareal mestendels været fordelt på syv sognekommuner foruden et par små dele af Alsønderup Sognekommune i den sydlige del af området. De udgjordes parvis af to sogne, undtagen Blistrup Sogn, der selv udgjorde én kommune. De lå i Frederiksborg Amt. Der skete generelt ikke mange administrative ændringer i perioden. Dog blev i 1902 delene af Alsønderup Sognekommune indlemmet i Helsinge-Valby og Græsted-Mårum Sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Fra 1850 til folketællingen i 1921 steg befolkningstallet i det nuværende kommuneområde med knap 4.000 indbyggere fra 11.559 til 15.525. Det svarede til en stigning på ca. 34 %, hvilket var lavere end landsgennemsnittet. I årtierne omkring år 1900 udvandrede et stort antal indbyggere til København eller andre større danske byer samt til USA. Egnens største byer voksede, hvilket også ses i de sogne, byerne lå i: Gilleleje Sogn voksede fra 492 til 1.681 indbyggere, Græsted Sogn fra 1.536 til 2.409 og Helsinge Sogn fra 1.315 til 2.288.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Gilleleje var det største fiskerleje på Sjællands nordkyst, men anløbsforholdene var vanskelige. Gilleleje Havn blev anlagt i 1872 og udbygget 1900‑02.
Jernbanen gav bedre muligheder for afsætning af landbrugsprodukter og fisk, men transporten gik også den anden vej i form af turister fra København. Strækningen Hillerød-Græsted åbnede i 1880 og blev i 1896 forlænget til Gilleleje. I 1897 åbnede forgreningen Kagerup-Helsinge. Jernbanen fra Helsingør til Hornbæk blev indviet i 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916.
En række forsyningsværker skød op i området i 1910’erne, fx gasværk i 1912 og vandværk i 1913 i Gilleleje samt elværk i 1914 i Helsinge.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Tinghuset for Kronborg Vestre Birk i Helsinge tiltrak mennesker, og omfanget af byens næringsliv voksede. Gilleleje var en væsentlig fiskeri- og havneby, mens Græsteds lokale dominans formentlig skyldtes central beliggenhed i forhold til de omgivende landbrugere.
Ved kysten ernærede folk sig bl.a. ved fiskeri, især efter rødspætter og sild. Derudover var det landbrug, men også skovbrug, der skaffede folk mad på bordet. I landbruget var kartofler, korn og kvæg vigtige produkter. Kartoflerne blev fragtet til København og solgt. 1872‑76 blev Søborg Sø afvandet og indlemmet som produktionsareal, der dog vedblev at være ret sumpet og mindre egnet til agerbrug.
Andelsbevægelsen gjorde sig gældende med brugsforeninger og mejerier, eksempelvis mejeriet Ørekilde fra 1888 i Ørby. Også lettere industri såsom teglværker og savværker voksede frem i slutningen af 1800-tallet, fx Dønnevælde Teglværk uden for Græsted fra 1870’erne.
Fra midten af 1800-tallet søgte den københavnske overklasse til området som sommergæster. De lokale beboere begyndte at oprette pensionater og badehoteller, fx Gilleleje Badehotel fra 1908, og københavnerne opførte sommerhuse – en af de første var arkitekt Carl Lendorf i 1885. Foruden turister kom mange kunstmalere for at forevige de idylliske landskaber og fiskerlejer, eksempelvis Thorolf Pedersen, Viggo Helsted og Vilhelm Arnesen.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og religion
Området var ved folketingsvalg i perioden delt omtrent på midten, hvor den østlige halvdel lå i Hillerødkredsen og den vestlige i Frederiksværkkredsen. Størstedelen af vælgerne i de to kredse stemte konservativt, men anderledes var det i de dele af kredsene, der lå i den nuværende Gribskov Kommune, hvor vælgerne i overvejende grad var Venstreprægede.
Fra midten af 1800-tallet kom de religiøse vækkelsesbevægelser også til Nordsjælland. Seks sogne fik missionshus inden 1914. Luthersk Missionsforening fik især tag i Græsted, og samtidig fik sognet i 1893 en indremissionsk præst. Påvirket af grundtvigianismen fik mange sogne desuden forsamlingshuse i slutningen af 1800-tallet.
Mere om politik og religion i kommunen
Uddannelse og social omsorg
Esbønderup Sygehus fra 1700-tallet havde ca. 15 sengepladser ved begyndelsen af perioden. I 1866 blev sygehuset udvidet med flere senge og bolig for distriktslægen. I 1881 fik sygehuset egen læge, og i 1893 afløste en uddannet sygeplejerske den såkaldte gangkone som daglig plejer af patienterne.
De fleste byer havde egen skole til børnene. Befolkningstilvæksten gav dog også behov for nye skolebygninger i mindre omfang. Således fik Laugø egen skole i 1895.
Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Gribskov Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Gribskov Kommune
- Middelalderen i Gribskov Kommune
- 1536-1850 i Gribskov Kommune
- 1920-1970 i Gribskov Kommune
- 1970-2007 i Gribskov Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
