Havets nærhed har altid haft stor indflydelse på befolkningens livsvilkår i Gribskov Kommunes område. I ældre stenalder har dyrelivet i fjordene tiltrukket jægere, mens bronzealderens folk anlagde deres bopladser kystnært, så de kunne udnytte både landets og havets ressourcer. Siden affolkedes kystegnene i jernalderen, da overfald fra søsiden synes at have hørt til dagens orden.
Oldtiden i Gribskov Kommune
Tidslinje over oldtiden i Gribskov Kommune.
Ældre stenalder
Nordsjællands kyst var i Kongemose- og Ertebølletid (ca. 6400-ca. 3950 f.Kr.) præget af, at kraftige havstigninger dannede en række lysåbne fjordarme ved Arresø, Søborg Sø, Esrum Ådal og Villingebæk i det skovklædte landskab. I Villingebæk er undersøgt en boplads, som er forseglet af havaflejringer, dateret til ca. 6000‑5700 f.Kr. Her fandt man bl.a. en ruse, som vidner om det højtudviklede fjordfiskeri. Ved Ålekistebro er fundet kulturlag fra Ertebøllekulturen. Bopladserne har ligget ganske tæt langs fjordbredderne.
Yngre stenalder
I yngre stenalder, fra ca. 3950 f.Kr., spredte menneskene sig nu over hele området. Denne kendsgerning er belyst ved fund af tragtbægerkulturens karakteristiske slebne økser, der blev anvendt til at rydde urskoven til agerbrug. Langs de større åer anlagde tragtbægerkulturens folk storstensgrave, fx langdysserne i Valby Hegn og klyngen af storstensgrave omkring dobbeltjættestuen Ølshøj ved Blistrup. Ved Ørby er fundet udsmid fra en boplads, som viser, at der ud over landbrug også blev drevet rådyr- og sæljagt. En blandingsøkonomi, der dels var afhængig af landbrugsproduktionen, dels udnyttede landets og havets naturressourcer, genfindes hos grubekeramisk kultur (ca. 3000-ca. 2450 f.Kr.). Fra den grubekeramiske kultur kendes de karakteristiske flintblokke fra pileproduktion, der er almindelige at finde omkring den nu udtørrede Søborg Sø.
I senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.) koncentrerede bebyggelsen sig i kystzonen, og ældre, mindre gravhøje blev genbrugt til nye gravlæggelser. Herudover kendes fra Gilbjerg Hoved et imponerende mosedepotfund af 112 flintsegl.
Bronzealder
Linje 361 mod Tisvildeleje Station passerer en af de mange bronzealdergravhøje i højgruppen Maglehøje ved Rågeleje.
Et rigt bronzealderdepotfund fra Ramløse bestående af to spiralringe, en guldbarre (th.) samt en edsring, alle i guld.
I yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) sker en vækst i mængden af bopladsfund, især kystnært 3‑4 km fra havet. Dette illustreres af helleristningsstenen fra Birkerøgelgård ved Gilleleje med to bemandede skibsfigurer. Bronzealderens højbyggeri ses mest illustrativt i Maglehøje ved Bakkebjerg. Den største af dem alle, Ludshøj, med et rigt inventar fra ca. 1000 f.Kr. har ligget ved et vadested. Ved Blistrup er fundet lertagningsgruber, bl.a. med fund fra bronzestøbning. Områdets særlige karakter understreges også af fundet af et lurpar i en kedelmose ved Blistrup samt fund af kostbare bronzekvindesmykker nedlagt i moser ved Ølshøj og Højelt. Ved Kolsbæk er fundet en såkaldt kogestensrække mellem to gravhøje.
Jernalder
Undersøgelser har vist, at jernalderens gårde lå enkeltvis, om end tæt på hinanden på de bedre jorder. Fra ca. 200 f.Kr. skete der en gradvis inddragelse af indlandet. Ved Ammendrup syd for Helsinge har pollenanalyser vist, at området frem til Kristi fødsel var skovklædt, men inden for få årtier blev helt ryddet. Omkring 550 e.Kr. forsvandt de tætliggende bopladser, området ser ud til at blive affolket, og bosættelsen flyttede mod vest. Spor af landfærdslen ses ved den stenbrolagte Tibirkevejen over Ellemose dateret til ca. 200 f.Kr.
Vikingetid
I vikingetiden blev kystzonen forladt, antagelig pga. fare for plyndring fra havet, og bebyggelsen koncentrerede sig langs Arresø. Det internationale kontaktnet i perioden understreges af fundet af Ramløseskatten fra 900-tallet, der, ud over stumper af sølvsmykker, består af opklippede arabiske sølvmønter, en betalingssølvskat. Fra slutningen af vikingetiden 100 år senere stammer en møntskat fra Holløse, hvor man nu er gået helt over til møntøkonomi med næsten kun danske mønter. I Søborg findes en del spor af aktivitet i vikingetiden, bl.a. i form af våben på søens bund.
