Astrup Præstegård

Trods senere ombygninger giver den tidligere firfløjede Astrup Præstegård stadig en oplevelse af, hvor betydningsfulde præsteembederne var, fx kunne præsten også senere købe kirken og istandsætte den.
.

I dag er Astrup Præstegårds statelige, bygningsfredede stuehus i den store, parklignende have bevaret. Den senere konsistorialråd Christian Begtrup, der var præst her 1767‑1806, fik gennem ægteskab med den fynske godsejerdatter Anna Elisabeth Schebye i 1767 midler til at opføre et imponerende, firfløjet bindingsværksanlæg, »den skiønneste Præstebolig i Herredet«. Ti år senere erhvervede han også kirken, som blev gennemgribende istandsat. Også de til dels bevarede rumskabende alléer, hække og hegn, der i dag er fredede, vakte opsigt, således mente historikeren og filologen Christian Molbech i 1810, at haven »neppe i Jylland har sin Lige«.

Også i dag har haven fra 1770’erne med tilføjelser fra 1800-tallet smukke, fuldvoksne plantninger med lindeallé, hasselnøddegange og tjørnehække, bro og dam samt frugt- og køkkenhave. Nordvest for ligger Astrup Kirkegård, der er rektangulær og med en hvidkalket mur mod præstegårdshaven. Fra vejen ses kirkegården bag en hæk og stynede lindetræer, og foran præstegården er et bredt græsklædt forareal med træer i begge sider og en halvcirkulær hæk.

Det 27 fag lange teglhængte stuehus med trefags midterkvist står nu ene tilbage, efter at laden fra 1777 blev sløjfet ved præstegårdsjordens udstykning i 1923. Staldlængen i øst fra 1784 brændte i 1945, og omkring 1950 faldt også den 23 stolpefag lange forpagterlænge op ad kirkediget. Det herskabelige stuehus i den udstrakte have hævder sig imidlertid i det ydre ved sit svære, nu rødbrunt afstolpede egebindingsværk og indvendig mængden af gipsede og betrukne værelser, endda en hvælvet sal og et »Concert Værelse«, ifølge Molbech.

Videre læsning

Læs mere om Præstegårde i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Præstegårde