Aviskrigene i Aalborg

Aalborg har været skueplads for to bladkrige gennem tiden. Den første udspillede sig over en lang årrække i forbindelse med kampen om at vinde dagbladsmarkedet i Aalborg, mens den anden om gratisavismarkedet havde karakter af en lynkrig, der næsten var færdig, før den var begyndt.

Dagbladskrigen 1767‑1971

Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger. Sådan hed avisen i Aalborg, da den udkom første gang d. 2. januar 1767. Avisen udkom dengang hver fredag med otte sider i salmebogsformat, og i 1768 var oplaget på 262 stk.

Danmarks næstældste eksisterende dagblad blev stiftet af fire Aalborgpræster, som i 1765 købte et bogtrykkeri og søgte den enevældige kongemagt om privilegium til at udgive en avis. Efter to års venten udgav de avisen uden privilegium – som dog kom i 1771. Avisen havde monopol indtil 1809, hvor Aalborg Stifts Adresseavis kom på gaden. Efter byens første »bladkrig« blev de to aviser i 1827 forenet til Den til Forsendelse med Brevposten Kongelig allernaadigst alene privilegerede Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis.

Fra midten af 1800-tallet meldte konkurrencen sig atter. Den første konkurrent var Aalborg Borgerven, som udkom 1846‑48. I de næste 63 år var der talrige forsøg på at etablere en konkurrent, men de fleste holdt mindre end et år. Aalborg Stiftstidende, som var navnet fra 1885, var blevet både rig og stærk, blandt andet pga. trykkeriet og privilegiet som stiftstidende, hvilket gav eneret på offentlige annoncer og omdeling med postvæsenet.

Kun fire konkurrenter overlevede mere end ti år: Aalborg Amtstidende udkom første gang 1850‑62, og den konservative Aalborgposten bed sig fast fra 1861 til 1926, fra 1901 med titlen Dagbladet Nordjylland. Størst betydning fik Nordjyllands Arbejderblad fra 1888, der i begyndelsen var aarhusianske Demokraten i nordjyske klæder, fra 1905 med titlen Nordjyllands Social-Demokrat og fra 1945 Ny Tid, samt Venstreavisen Aalborg Amtstidende. Sidstnævnte udkom igen fra 1889 og blev først i 1900-tallet en af provinsens 2‑3 største aviser. De to aviser gik begge ind i december 1971.

At de ophørte samtidig, har sin egen forklaring: De to blade havde begge tabt oplag, og det fik de to udgivere til at finde sammen i en hidtil uset konstruktion, Nordjyske Morgenblade, som fra 1. januar 1970 udgav såvel Venstreavisen som det socialdemokratiske organ i et tæt redaktionelt og teknisk samarbejde. Det styrkede ikke aviserne, hverken redaktionelt eller økonomisk, og oplagene dykkede yderligere. A-pressen og LO som halvpartsejer afviste at dække sin del af underskuddet, og dermed lukkede begge aviser.

Aalborg Stiftstidende var fra 1971 det eneste dagblad i Aalborg, og dens hverdagsoplag toppede i 1978 med ca. 75.000 eksemplarer, mens søndagsoplaget var på ca. 106.000.

Det radikale Aalborg Venstreblad udkom 1911‑29, hvorved Aalborg som andre større byer også oplevede en periode med »firebladssystemet«: en konservativ, en socialdemokratisk, en radikal og en Venstreavis.

Gratisaviskrigen 2006‑07

2006 bød på en voldsom aviskrig i Aalborg. Den 14. august 2006 begyndte NORDJYSKE Medier at udgive to nye gratisaviser: trafikavisen Centrum Morgen i ca. 20.000 eksemplarer og den husstandsomdelte Centrum Aften i ca. 65.000 eksemplarer. Fra d. 16. august udkom Berlingskes gratisavis dato også i Aalborg – og fra d. 17. august sendte JP/Politikens Hus sin nye gratisomdelte avis 24timer ud i byen. Alle initiativerne skyldtes frygt for den islandsk finansierede Nyhedsavisen, der truede det etablerede avismarked i Danmark. Nyhedsavisen udkom dog først d. 6. oktober 2006.

De næste måneder blev der dagligt fra mandag til fredag udsendt op mod 200.000 gratisaviser til aalborgenserne. Krigen var særligt voldsom i Aalborg, fordi NORDJYSKE Medier i modsætning til andre bladhuse ikke ville afvise at trykke og distribuere Nyhedsavisen. I foråret 2007 ebbede krigen ud: Nyhedsavisen satte sit oplag ned og forsvandt fra Nordjylland, dato lukkede i april, og Centrum-aviserne fusionerede i august med 24timer til 24timer Centrum, der ophørte ved udgangen af 2008 som det sidste spor af en aviskrig, der kun varede et år, men kostede et aldrig endeligt fastslået millionbeløb.

Videre læsning

Læs mere om Medier i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Medier