Børglum Kloster

Børglum nævnes første gang da Knud den Hellige opholdt sig på sin kongsgård i 1086 på Børglum bakke. I 1139 lå bispesædet i Børglum og i midten af I 1100-tallet, blev der etableret et præmonstratenserkloster i Børglum, kort efter i 1160 blev Vrejlev Kloster stiftet som et præmonstratensernonnekloster. Børglum Kloster fungerede tillige som domkapitel, hvilket betød, at klostret blev anset for det fornemste af de danske præmonstratenserklostre. I slutningen af 1200-tallet stod kirken færdig som en treskibet basilika med apsis og tværskib med fire østvendte apsider til sidealtre. Klosterbygningerne stod færdige i slutningen af middelalderen som et firfløjet anlæg omkring klostergården. Østfløjen rummede klostrets væsentligste rum: kapitelsal, dormitorium med indgang til kirken, sydfløjen rummede køkken og refektorium, i vestfløjen fandtes auditorium og herberg og i nordfløjen har der formentlig været fængsel samt munkeceller. Ved reformationen nedlagdes klostret og enkelte tilbageværende munke fik lov at blive boende i bygningerne. Store dele af klostrets jordtilliggender blev solgt fra og resten blev overdraget af kronen. Herved blev Børglum Kloster til et len under kongen.

Da Godslev Budde (1579-1622) blev lensmand foretog han en reparation af klosterbygninger og kirke og for at skaffe materialer til reparationen nedrev man kirkens tværskib og de fire østvendte apsider. Herefter stod klosterbygningerne igen ubeboede og i 1650 var bygningerne atter i stærkt forfald. I 1669 blev gården solgt og blev herefter til en privat herregård. De følgende hundrede år havde Børglum kloster skiftende ejere. Ved Frederik Kærskjolds død overtog svigersønnen, generalbygmester Lauritz de Thurah, Børglum Kloster i 1750. Han foretog en ombygning af alle bygninger og gav dem det udseende, de har i dag. Kirken er en af Danmarks få privatejede kirker. Den stilles til rådighed for sognets gudstjenester og kirkelige handlinger.

Børglum Kloster ligger på en ås hævet over det vidtstrakte nordjyske landskab. Hovedbygningen består af tre sammenbyggede fløje, beliggende mod syd, vest og nord, af nordfløjen udgøres størstedelen af anlæggets klosterkirke. Det pigstensbelagte gårdrum lukkes mod syd af en tidligere staldlænge, der ikke er omfattet af fredningen. I tilknytning til klosterbygningerne ligger avlsgården, der består af både ældre og nyere bygninger. Avlsgården er ikke omfattet af fredningen. Børglum Kloster drives i dag som gods.

Hovedbygningens tre fløje er opført i hvidpudset kalket murværk i to etager, der er kælder under alle beboelsesfløje. Klosterkirken er en hel etage højere end de øvrige fløje. Alle fløjes murværk afsluttes øverst af en muret hovedgesims, ligesom de alle bærer helvalmede tage af røde tegl. I tagryggen sidder der tre skorstene i sydfløjen, fire symmetrisk placerede skorstene i vestfløjen og to i nordfløjen. Alle vinduer er ældre småsprossede korspost- eller torammede vinduer, de er alle gråmalede, kirken har spidsbuede, blyindfattede vinduer. Sydfløjens hovedfacade er 11 fag bred og præget af en helt fast vinduesrytme, midtfor er sat en frontispice og herunder er portåbningen til klostergården. Dette fag accentueres og indrammes af indrykkede, murede pilastre i begge etager, adskilt af en brudt gesims lige over stueetagen og et våbenskjold over portåbningen. De øvrige sider af anlægget har en mere varieret vinduessætning uden fast rytme. Igennem det tøndehvælvede portrum kommer man ind i gården, og her ser man den samme variation i vinduesåbningerne på fløjenes gårdsider: Sydfløjen har den mest taktfaste faginddeling, mens placeringen af vinduerne fremstår mere varieret på de øvrige fløje. Midtpartiet på syd- og vestfløj markeres af occulusprydede frontispicer. Sydfløjens midterfag er fremhævet på Samme måde som portfaget på fløjens yderside. På gårdsiden er der en adgangsdør til nordfløjen over en granittrappe, der løber parallelt med muren, vestfløjen har to adgangsdøre og beboelsesdelen af nordfløjen har ligeledes to adgangsdøre. Der er ligeledes adgang til sydfløjen ad to døre i portrummet. Kirkebygningen har på begge sider et sideskib, der løber i halvdelen af kirkens længde, på gårdsiden fører en bred granittrappe op til kirkedøren, der er sat i en spidsbuet blænding. I sydfløjen øst for porten, består kælderen af rum med hvidkalkede krydshvælv, her er det gamle teglgulv bevaret og rummene anvendes til opbevaring.

Fra portrummet er der ligeledes mod øst adgang til et antal stuer med interiører fra Lauritz de Thurahs tid på Børglum. Her skal særligt sommerstuen fremhæves, der fremtræder i grønne nuancer med sorte vægfelter, her er tillige prydet med brystnings- og lysningspaneler samt kraftigt profilerede dørindramninger, loftet har fritliggende bjælker. De tilstødende stuer er ligeledes rigt apterede og anvendes i dag til kontor og mødelokaler. Ved indgangen fra porten er væggene prydet med malede landskabsmotiver.

Fra porten er der ligeledes adgang til sydfløjens vestlige del, her er der i stueetagen indrettet en separat lejlighed, der har været anvendt til elevværelser. I denne del af bygningen er tillige hovedbygningens hovedtrappe, der fører til første sal. På denne etage løber en gang, den hvide gang langs gårdsiden, herfra er der adgang til en række fornemt udstyrede sydvendte stuer. I fløjens østligste ende ligger Kongesalen, hovedbygningens riddersal, der er en fire fag lang gennemlyst sal og overdådigt udsmykket med bemalede lysningspaneler og mellem vinduerne sidder der Oldenburgske helfigurkongeportrætter. Disse er kopier malet af Mogens Christian Thrane (1696-1764). Der er en etageovn og gulvet er malet i skakmønster med marmorimitation i tre forskellige farvenuancer og hertil kommer loftet, der er bemalet som barokstukkatur af G.C. Hilker i 1850erne.

I vestfløjen finder man det gamle køkken, linnedrum, folkestue og bryggers i stueetagen. Her er blandt andet det gamle komfur, rulle, de ældre klinkegulve samt bræddeloft med synlige bjælker bevaret. Her er tillige en mængde spor i murværket samt døråbninger, der stammer fra middelalderen. På første sal er der adgang til de forskellige rum fra en gang, der løber langs gårdsiden. På denne etage er der indrettet et moderne køkken med tilhørende grovkøkken samt en række stuer, hvor der er bevaret ådrebemalet træværk samt rigt detaljeret stuk, i sommerstuen er der tillige bevaret smukt bemalede lærredstapeter fra 1800-tallet. I vinklen mod sydfløjen ligger den store spisestue, der har brystningspaneler, en ovnnische med brændeovn samt stukkatur. Væggene er inddelt i felter og der er tillige bemalede dørstykker.

Beboelsesdelen af nordfløjen er i stueetagen indrettet med en udstilling om H.C.Andersens ophold på Børglum Kloster. Hertil er tilknyttet en spisestue og toiletter til udstillingsgæster. Fra vestfløjen er der adgang til nordfløjens første sal, hvor de tidligere munkeceller er blevet indrettet til gæsteværelser. Den resterende del af nordfløjen udgøres af klosterkirken, der er opført som en gotisk basilika, hvor hovedskibet består af fire spidsbuede, hvidkalkede stjernehvælv. Hovedskibet er flankeret af to firefags sideskibe udfor hovedskibets to nordligste fag. Gulvet er belagt med ølandssten. Kleristorievinduerne er blændede. I det indre er blandt andet bevaret gamle kirkebænke, samt alter, herskabsstol skænket af ejeren Frederik Kærskjold i 1700-tallets første halvdel. Loftet over alle fløje fremstår uudnyttet.

Den miljømæssige værdi ved Børglum Kloster knytter sig til klostrets unikke beliggenhed på toppen af Børglum bakke, hvor de hvide bygninger, nærmest vokser ud af bakken. I umiddelbar nærhed ligger Børglum mølle, der med sin sorttjærede møllekrop og vinger indgår i et effektfuldt samspil med de hvide bygninger. Fra udsigten over de åbne vidder mod Vesterhavet udenfor klostret, opstår der ved indgangen til det lukkede gårdrum imellem fløjene en stærk kontrast. Gårdrummet med sin gamle pigstensbelægning og bevoksning af stynede lindetræer, med baggrund af hvidkalkede mure er mættet med et på en gang enkelt, raffineret og djærvt udtryk.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de sammenbyggede fløje samt sammenbygningen med klosterkirken, der danner en lukket gård, hvilket vidner om bygningernes ældste funktion som præmonstratenserkloster. Af senere ændringer i det ydre viser frontonerne samt pilaster- og gesimsmotiverne ved portåbningerne tydeligt hen til Lauritz de Thurahs ombygning af fløjene til en barokherregård i ca. 1750. Hertil kommer det tidligere tværskib og apsis, der er markeret med sten i terrænet omkring kirkens østlige del.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til den hvælvede kælder under sydfløjen, de ældre døråbninger, vinduesnicher, blændinger og talrige spor i murværket, der ikke blot vidner om ændringer gennem tiden, men også tydeligt viser bygningens oprindelse i middelalderen. De velbevarede interiører fra Lauritz de Thurahs hånd samt senere interiører viser tillige de skiftende stilarter gennem tiden.

Den arkitektoniske værdi ved Børglum Kloster knytter sig i det ydre til de massive, hvidkalkede bygninger, der med deres indbyrdes placering og enkle geometriske udformning ligger som en kraftfuld monolit i det åbne landskab. Hertil kommer bygningernes enkle detaljering fra midten af 1700-tallet, der elegant har omformet klostret til en barokherregård, uden at fornægte bygningernes gejstlige oprindelse. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de bevarede interiører fra forskellige perioder af klostrets lange historie. Her skal særlig klosterkirkens rum fremhæves, hvor lysindfaldet på de høje, hvidkalkede stjernehvælv understreger rummets sakrale karakter, hertil kommer ølandsflisegulvet og det bevarede inventar fra 1700-tallet.

I sydfløjen er det særlig Kongesalen, der med bemalet loft, vægge, plankegulv og kongeportrætter i helfigur danner atmosfæremættet interiør sammensat af elementer fra flere stilperioder. I sydfløjen er Lauritz de Thurahs sommerstue med grønne brystningspaneler, profilerede, marmorerede gerigter og fyldingsdøre et fornemt eksempel på et senbarokt interiør. Hertil kommer interiørerne i de øvrige klosterfløjes stuer, værelser og gange, hvor de bevarede fyldingsdøre, paneler, stukkatur, gulve af træ og klinker samt bemalede lærredstapeter danner et særegent, stilhistorisk samspil, som på fornem vis illustrerer de forskellige perioder og funktioner, bygningen har gennemlevet.

Læs videre om

• Børglumkloster, Trap Danmark
• Borgerskolen
• Nørregade 12, Løkken
• Provstegården

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen