Vrejlev Kloster

Vrejlev Kloster og kirke blev bygget efter 1160 som et nonnekloster under Børglum Kloster af den franske præmonstratenserorden der blev indstiftet i 1121. Kirken var formentlig opført som den første bygning og forbundet med den nuværende nordfløj ved to parallelle buegange, så der dannedes en lukket klostergård, der hvor landevejen løber i dag. I nordfløjen indrettedes 12 nonneceller og kloster. Nonnernes indgang kan stadig ses i 1. sals højde på kirkens sydvæg.

Den nuværende vestfløj var dengang fritliggende og husede klostertjenerne, der drev klostrets store jordtilliggende. I forbindelse med denne fløj lå avlslængerne og en mindre bygning, der fungerede som priorens bolig. Efter reformationen i 1536 nedlagdes Vrejlev som kloster og det blev herefter drevet som gods af lensmanden. Igennem århundrederne havde Vrejlev Kloster en række skiftende ejere, med her af følgende ombygninger, blandt andet med nedrivning af de forbindende buegange og vestfløjen blev sammenbygget med nordfløjen. I 1914 brændte vestfløjen og ved den gennemgribende opbygning, tilføjedes tårnet og den vestlige udløberfløj tegnet af arkitekt Charles Jensen.

Vrejlev Kloster ligger i det åbne land i nær tilknytning til Vrejlev Kirke, der ligger parallelt med klosterfløjene på den anden side af hovedvejen til Vrå. Vrejlev Kloster drives i dag som gods.

Klosteranlægget består af en nordfløj og en vestfløj, der sammenbygget i en vinkel. Vestfløjen, der i dag udgør godsets hovedbygning, er udvidet med et tårn og hertil en lav udbygning mod syd samt en mindre udløberfløj mod vest. Sammen med de nyere avlslænger i øst danner klosterlængerne et stort rektangulært gårdrum, der er belagt med pigsten. Avlslængerne er ikke omfattet af fredningen.

Klosterfløjene er opført i to stokværk, mens tårnet er i tre og udløberfløjen i et stokværk. Alle bygninger står på en sokkel af marksten eller tilhugne granitkvadre, murværket er hvidkalket og afsluttes af murede hovedgesimser. I nordfløjen er der et større antal murankre i murværket. Vinduerne er af ældre type, de er fortrinsvis tofløjede eller korspostvinduer, der alle er opsprossede og hvidmalede. I nordfløjen er størstedelen af øverste stokværks vinduer sat i ældre rundbuede blændinger. Flere af gavlene har kamtakker og alle bygninger bærer sadeltag af røde vingetegl. I rygningen på nordfløjen sidder en ældre skorstenspibe med sokkel og krave. Mod gårdsiden er der i nordfløjens nederste stokværk to vognporte og tre ældre rødmalede trædøre, der giver adgang til bygningen.

Mod gården er der adgang til vestfløjen ad to døre, med granittrappepartier foran, der er tillige en nedgang til kælderen. I tårnet ses et tårnur, der har urskiver til tre sider, desuden er der på tårnets loftetage tre glamhuller med vinduer på tre sider og klokker på gårdsiden. Vestfløjens udløberfløj mod vest er på sydsiden udstyret med en terrasse og et stor ældre, småt opsprosset glasparti. På udløberfløjens vestgavl findes udgang til en lille terrasse med muret brystning. I det indre kommer man fra gårdsidens hovedtrappe ind i en dobbelthøj hall med en toløbstrappe, der går til første sal. Fra hallen er der adgang til et gennemlyst køkken i den ældre del af vestfløjen. Den resterende del af vestfløjen er i stue og første sal optaget af mindre stuer og værelser. På første sal er der adgang til værelserne fra en langsgående fordelingsgang. Her er både stukkatur, stukindrammede ovnnicher, brystningspaneler og ældre fyldingsdøre bevaret flere steder.

Fra hallen er der tillige adgang til tårnet og udløberfløjen, hvor der er indrettet store repræsentative stuer. Her skal blandt andet nævnes den store spisestue med mønsterparket, brystningspaneler i mørkt træ og et rigt udskåret og bemalet loft med fritliggende bjælker. Væggene over panelerne er ligeledes overdådigt dekoreret med freskoer af stiliseret rankeværk. Fra spisesalen er der adgang til udløberfløjen med havestue mod syd og riddersalen mod vest. Havestuen har et stort ældre glasparti med udgang til en sydvendt terrasse. Riddersalen har som spisesalen et udsøgt dekoreret loft og faste træbænke langs alle vægge. I de øvrige stuer ses udover brystnings- og helpaneler, radiatorskjulere, fyldingsdøre med originale dørgreb også rig stukkatur og kassettelofter. På første sal den sydligste del af vestfløjen og tårnet adgang til en række større værelser med enklere stukkatur og indbyggede skabe. Nordfløjen rummer i den vestlige del karleværelser i begge etager samt garage og tidligere kornloft i stue- og første etage i den østlige del. I den østlige del ses en ældre skorsten gennem alle etager. Loftet fremstår uudnyttet.

Den miljømæssige værdi ved Vrejlev Kloster knytter sig til beliggenheden, hvor klosterfløjene, avlslængerne og haven ligger som en ø i det åbne nordjyske landskab, hvor de hvide bygningskroppe er synlige på lang afstand. Hertil kommer klosterfløjenes nære beliggenhed til Vrejlev Kirke, der som en tidligere del af klosteranlægget både i materialer og dimensioner relaterer sig stærkt og harmonisk til disse. Yderligere er der flere træk i vestfløjens tårn, der viser inspiration fra Vrejlev Kirkes middelalderlige tårn.

Den kulturhistoriske værdi ved Vrejlev Kloster knytter sig til klosterfløjenes ældre dele, hvor blændinger og vinduesform og rytme tydeligt fortæller om anlæggets tidligere funktion som kloster. Også nordfløjens formsprog med tydelige romanske træk i eksempelvis de rundbuede vinduesåbninger, viser tydeligt tilbage til klostrets opførelsestidspunkt i middelalderen. Hertil kommer de talrige spor i murværket efter blændede døre og vinduer, buegange og ældre tilbygninger. Tårnet, der er tilbygget den vestlige fløj, er opført som vandtårn og viser, at godset tidligere havde egen vandforsyning.

I det indre viser den kulturhistoriske værdi sig ved den forskelligartede rumfordeling i mellem den ældre vestlige længe og de nyere dele fra 1914. Mens den ældre længe rummer mindre stuer og værelser, har man ved tilbygningen af tårn og udløberfløj benyttet sig af muligheden for at indrette nogle tidssvarende rum i datidens herskende stil: nationalromantikken. I den bemalede dekoration i riddersalen indgår den daværende ejer Niels Mellergaards initialer: NM.

I det ydre knytter de arkitektoniske værdier sig til de hvide fløjes sluttede volumener, hvis store dimensioner understreges af vinduesåbningernes taktfaste rytme. Fløjenes længde og kraftfulde udtryk forstærkes af de store ubrudte tagflader af røde vingetegl.

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til tårnets og udløberfløjens interiører, der spænder fra den storslåede dobbelthøje hall over havestuens hyggelige, intime rum med nær kontakt til haven. Spisesalens varme atmosfære er skabt af mørkt eller bemalet træværk og den let kontrasterende freskobemaling holdt i gråtoneskala med grønt og gyldent. Hertil kommer Riddersalen, der med sit møblement, ubemalet træværk og almuebemaling i kølige farver har et friskere og mere karsk udtryk. I førstesalens soveværelser er der blandt andet ældre symmetrisk fastbyggede skabe med fyldinger, der sammen med loftets simple stukprofiler funktionalitet og dekoration. I den ældre del af fløjen er den gamle stukkatur, fyldingsdøre, de ældre brændeovne og ovnnicher medvirkende til at skabe en fortættet historisk atmosfære.

Læs videre om

• Vrejlevkloster Kirke, Trap Danmark
• Børglum Kloster
• Hjørring Rådhus
• Odden Hovedgård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen