Bangsbo (Frederikshavn Kommune)

I 1662 stod en firelænget bindingsværksgård i to stokværk. Med anvendelse af svært tømmer fra denne bygning lod Jens Nielsen Møller den nuværende, trelængede hovedbygning opføre i årene omkring 1750. Ved en gennemgribende ombygning omkring 1800 blev hovedfløjens bjælker lagt over remmen for at skabe større loftshøjde, samtidig med at det gennemgående, toetagers korshus af grundmur blev opført og vinduerne udvidet, så løsholterne måtte sænkes.

I 1870´erne fornyede ingeniørkaptajn, hofjægermester Lauritz Christian Nyholm ladegårdens staldlænger i kløvet kampesten, men nåede ikke at få ombygget hovedbygningen som planlagt. Efter politiker Johan Knudsens overtagelse af Bangsbo i 1891, hjalp Thorvald Bindesbøll med istandsættelsen. Løvebrønden i gården bærer hans signatur, ligesom havestuens hvide møblement, monumentet over ladeporten med initialerne JK og de rekonstruerede hvide broer over voldgraven og åen i parken. Han tegnede ligeledes lamper og udformede keramik specielt til Bangsbos hovedbygning, men de er forsvundet. Det var ligeledes hans fortjeneste, at empirestuens smukke døre og paneler blev bevaret for eftertiden. Under Johan Knudsens ejertid var Bangsbo samlingssted for en selvbevidst kunstnerkreds med Herman Bang, Gustav Wied, Over Rode, Peter og Betty Nansen som de mest fremtrædende skikkelser. I 1945 erhvervede byen Frederikshavn Bangsbo og i 1948 blev Bangsbo indrettet til museum.

Den store lade er opført i slutningen af 1500-tallet, mens Bangsbo var ejet af Otte Banner, der også ejede Voergård. Omkring 1640, under ejeren Birgitte Lindenov, blev laden udvidet med ti fag mod syd. Laden blev i sin nuværende skikkelse genrejst efter en stormskade i 1942, og nordgavlen bærer endnu rester af den gamle knægtbyggede konstruktion.

Herregården Bangsbo ligger i den sydlige del af Frederikshavn, omgivet af marker, skov og en stor parklignende have. Vest for den trelængede hovedbygning ligger avlsbygningerne i en u-formation. De nyere avlslænger i kløvede marksten er ikke omfattet af fredningen, men det er den store lade længst mod vest derimod. Bangsbo fungerer som museum og der er udstillinger i bygningerne.

Bangsbo ligger på et voldsted, omgivet af vandfyldte voldgrave. Den trelængede hovedbygning favner et vestvendt gårdrum belagt med grus. Langs facaderne ligger en række granitkvadre og inderst mod soklen et bånd af pigsten. I midten af gårdrummet står en hvidkalket brønd – Løvebrønden. Hovedbygningen er opført i én etage, i overkalket bindingsværk med gennemstukne bjælkeender og synlige knægte. Bygningen står på en sokkel af grove marksten og heltaget er hængt med røde tegl. I tagrygningen ses forskellige typer skorstenspiber. Gavltrekanterne er beklædt med lysegrå malede brædder. Hovedlængen i øst er 21 fag, og midt på denne er et toetages, grundmuret korshus. Sidelængerne mod nord og syd er hver 14 fag. Vinduerne er småopsprossede. Indgangsdørene med ældre beslagværk er flammerede med stjernemotiv i midten, og mod havesiden sidder terrassedøre. Alle døre og vinduer er malet i en blå nuance.

Indvendigt er den oprindelige grundplan med langsgående gange mod gården bevaret i sidelængen mod syd, der står med ældre og nyere plankegulve, kalkede og berappede bindingsværksvægge eller bræddebeklædte vægge, samt synligt bjælkelag og loftbrædder. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer i hovedfløjen, herunder fyldingsdøre, gerichter og kaminnicher. I hovedfløjens hall fører en ældre trappe op til empirestuen på korshusets førstesal. Stueetagen rummer foruden en gennemgående stue, flere mindre stuer. Hovedfløjen præges af ældre overflader, plankegulve, pudsede vægge og lofter med stukkation. Den nordlige sidefløj står med en nyere indretning med store rum, og overfladerne er her mønsterlagte teglgulve, pudsede vægge, fritliggende bjælkelag og pudsede lofter.

Tagrummene nord og syd for korshuset anvendes til opmagasinering. Der er ældre bræddegulve, nyere pladegulve og der er fast undertag. Der er kælder under den søndre halvdel af hovedfløjen samt under sidelængen mod syd. Kælderen har knoldebrolægning og et enkelt sted, teglstensgulv. Væggene er af tilhuggede granitkvadre og etagedækket bæres af en hær af stolper med skråafstivere. Loftet er isoleret med rockwool under pap.

Den stråtækte agerumslade står med 30 fag sortopstolpet bindingsværk med hvide tavl over en sokkel af kløvet granit og marksten. Gavltrekanterne er beklædt med sorte, lodrette brædder. Vinduerne er rødmalede ligesom porten mod øst, mens portene i gavlene er sorte. Indvendigt udgøres laden af ét stort rum med kørevej mod øst. Gulvet er støbt, væggene kalkede, bindingsværk og tømmerkonstruktion står ubehandlet.

Bangsbos miljømæssige værdi relaterer sig til den velbevarede helhed med en trefløjet hovedbygning, der ligger isoleret på en banke, omgivet af vandfyldte grave med dæmning samt en træbro, der er anlagt aksialt på hovedbygningen. Hertil kommer den omgivende park mod øst og avlslængerne med ladegård og have mod vest. Sammen med hovedbygningen danner de et meget helstøbt og historisk domineret kulturmiljø.

Bangsbos kulturhistoriske værdi knytter sig til, at én af tidens dygtige arkitekter Thorvald Bindesbøll havde tilknytning til Bangsbo, hvor han ligeledes var en del af inderkredsen. Dette ses ved at Løvebrønden i gården bærer hans initialer, samt at broerne over voldgraven og spisestuens møblement er udformet i Bindesbølls særegne stil. Tillige tilskrives, at empirestuen står med bevarede døre og paneler, Bindesbøll og hans engagement ved restaureringen af Bangsbo omkring århundredeskiftet.

Agerumsladens kulturhistoriske værdi knytter sig til, at laden, ifølge dendrokronologiske undersøgelser på stedet, er Danmarks ældste højremslade. De ældste dele stammer fra 1582-83. Ladens enorme størrelse tyder på, at Bangsbo på et ret tidligt tidspunkt gik fra at basere sin drift på oldensvin og kvægbrug, til at dyrke korn til eksport. Udvidelsen af laden ses tydeligt i facaderne, idet de ti seneste fag mod vest samt gavlen mod syd ingen skråbånd har.

Hovedbygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det trefløjede anlægs helstøbte, symmetriske fremtræden og aksiale opbygning, der understreges af midterfløjens korshus. Det trefløjede anlæg fremtræder prunkløst med et enkelt og traditionelt udtryk i overkalket bindingsværk med gennemstukne bjælkeender og knægte, samt ubrudte tagflader med skorstene i rygningen. Den enkle farveholdning i sort, hvid, blå og rød understreger den beskedne og landlige, men elegante fremtræden. Det er tillige værdifuldt at længerne ingen tagrender har, idet overgangen mellem tagflade og facade står helt præcis og at det historiske udtryk herved er bevaret.

I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til østfløjens ældre planløsning med fordelingsgang langs gården og hovedlængens større, repræsentative stuer mod haven. Hertil kommer korshusets trappe samt den gennemlyste stue på første sal, der sine smukke bygningsdetaljer, herunder udsmykkede fløjdøre, gerichter og paneler samt stukkation, er et enestående harmonisk og symmetrisk rum. Et særligt træk ved Bangsbo er hovedbygningens relativt lave rumhøjde, som understreger bygningens landlige og beskedne præg, selvom der er forsøgt rådet bod på det ved stuernes udskårne lodposter, døre og gerichter. Hertil kommer bygningens traditionelle materialeholdning med plankegulve, pudsede vægge og bræddevægge, pudsede lofter og lofter med fritliggende bjælkelag og loftbrædder. Endelig er der arkitektonisk værdi i de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder de ældre barokke enfyldingsdøre med beslagværk.

Agerumsladens arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enorme og meget enkle volumen, der både udmønter sig i bindingsværkets imponerende længde på 30 fag og i den store, stejle og ubrudte tagflade. Bygningens høje gavle, hvor især den nordlige gavls mønstervirkning er fascinerende, vidner om ladens imponerende dimensioner. Bindingsværkets og vinduernes repetition udmønter sig således i en imponerende bygning, hvis arkitektur udelukkende er funktionelt betinget, hvilket kan ses af portenes placeringer og de få vinduesåbninger.

Indvendigt knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens tømmerkonstruktioner og bevarede plandisponering med porte i hver ende af kørevejen, som ligger ud mod gårdspladsen.

Læs videre om

• Bangsbo, Trap Danmark
• Algade 32, Sæby
• Hakon Børresens Hus, Skagen
• Havnemesterboligen, Skagen

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen