Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
533513
Sted- og lokalitetsnummer
060205-170
Anlæg
Bautasten, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 18/9 1884, gdr. H.P. Jensen Afmærkn.: MS 1920, overlærer Tryde. Smuk oprejst bautasten, ca. 1,7 m høj. 90-100 skålformede fordybninger på østsiden.

Undersøgelseshistorie

1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHist og her over hele Gravpladsen [jvf. sb.nr. 34A-M,215- har der staaet meget store Bautastene, og det kan med Sikkerhed antages, at deres Antal har været meget stort. Enndnu for 50- 60 Aar siden [1820-30] var der ca 70, af hvilke ikke faa vare mægtige 4-6 Alen høie Stene. Af dem alle er der kun 3 tilbage [sb.nr. 170-171,213], de to staa sydost for den 25de Selveiergaard [sb.nr. 213] og den 11 Vornedegaard [sb.nr. 171] henne i den med Naaletræer beplantede Sandmark, den 3die staar derimod nord for 25 Sgd ovre paa Nordkanten af Aabredden [sb.nr. 170]. Denne sidstnævnte Bautasten er mærkelig derved, at der paa dens Øst-Side findes 90-100 skaalformede Fordybninger og iblandt disse nogle af ualmindelig Størrelse, idet de ere 5 Tommer i Tværmaal, men kun 1 Tomme dybe. Disse Fordybninger er tæt samlede, men særegne Grupper, dannende Figurer, ere ligesaalidt her som paa andre Stene kjendelige. Bemærkes maa det imidlertid, at Fordybningerne ikke blot findes paa den Del af Bautastenen, som staar ovenfor Jorden, men ogsaa paa den Del, som staar nede i Jorden, ja helt nede ved dens nederste Ende. Det fremgaar heraf, at disse Fordybninger maa være indristede i Stenen førend den toges til Bautasten. Dette bekræftes ogsaa derved, at der ikke paa Stenens andre Sider findes skaalformede Fordybninger, men denne Endeflade har netop en saadan Hældning at man, naar Stenen tænkes liggende med dens nuværende Østside opefter, vel, uden altfor megen Besvær, har kunnet indriste disse Fordybninger paa Endefladen.
1885
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBavtasten. Paa Østsiden 90 - 100 skaalformede Fordybninger. Som Dekl. F.M. 1884. H.P. Jensen.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorOpretstående bautasten i uplejet, kratagtig men ret åben galleriskov. Ca. 50 m fra kommunevej. På ø-siden en usædvanlig mængde store og tydelige skåltegn. ** Seværdighedsforklaring ** Seværdig for sine usædvanligt tydelige og talrige skåltegn. God adgangsmulighed via markskel, kunne evt. forbedres ved skiltning og etablering af sti. Usædvanlig fortidsmindetype: bauta med skåltegn
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links