Under mottoet »Kampen mod Hæsligheden « blev der på Landsudstillingen i Aarhus i 1909 opført en model af en stationsby i et forsøg på at vise, hvordan man med rod i dansk byggetradition kunne skabe et modspil til arkitekturen i de nye stationsbyer. Stationsbyerne var i sagens natur traditionsløse og skulle opfinde sig selv. De blev derfor et let offer for kritik fra den etablerede smag i købstæderne og fra akademisk uddannede arkitekter. Stationsbyernes arkitektur blev ringeagtet for dårlige materialer og sammenbragte stiludtryk. Det var arkitekter, som stod bag forslaget og den praktiske gennemførelse af modelbyen.
Byggestilen i stationsbyerne var omkring år 1900 præget af den sene historicisme. Populær var den romantiske villastil, »schweizerstilen«, som nærmere byernes centrum afløstes af større og mere prætentiøse ejendomme med mønstermurværk og facadestuk inspireret af italiensk renæssance, af fransk barok med stejle tårnkonstruktioner, af nygotik eller af jugendstil. Men denne stilblanding hørte tiden til og var ikke speciel for stationsbyerne. Her var den blot mere synlig, fordi den, i modsætning til i købstæderne, ikke blev blandet med tidligere stilarter. Stationsbyerne blev derfor udpeget som arnestedet for den dårlige smag, som historicismen blev taget som udtryk for.
Der var vedholdende bestræbelser på at fremme, hvad man betragtede som en særlig dansk byggeskik gennem modeller og eksempler, hvilket fik stor indflydelse på villabyggeriet. Det var begyndt længe inden Landsudstillingen og blev også videreført derefter med dannelsen i 1915 af Landsforeningen Bedre Byggeskik. Interessant er det, at der i Bedre Byggeskik opstod en erkendelse af, at det egentlige problem i stationsbyerne ikke var arkitekturen, men ukontrolleret byvækst. Arkitekturhistorikeren Vilhelm Lorenzen noterede efter et besøg i Grindsted i 1916, at »… baade trafikalt og bebyggelsesmæssigt var Byen helt umulig. Med eet slog det ned i mig som en uhyggelig Sandhed: Hvad kunde det nytte, at Landsforeningen ‘Bedre Byggeskik’ og mange andre her og der opførte nette og ordentlige Huse, naar hele Grundlaget for den lokale Bebyggelse var forkert?« På forslag af Lorenzen udarbejdede Bedre Byggeskik en betænkning om Bebyggelsesplaner for Landkommuner i 1918 og tog initiativ til dannelsen af foreningen Dansk Byplanlaboratorium i 1921, som medvirkede til den første byplanlov fra 1925.
