Faktaboks
- Kommune
- Københavns Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 31309
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020306-71
- Anlæg
- Befæstning, Middelalder (dateret 1500 e.Kr. - 1535 e.Kr.)
Befæstning, Jarmers Tårn
Oversigt mod SSV
Original fredningstekst
Til matr. nr.: Vestervold kvarter, umatr. gadearealt. Bygning nr. 2. Jarmers Tårn. Ruinen af Jarmers tårn. Munkestensmurværk bevaret til en højde af ca. 2,50 m fra det omgivende terræn. Det runde tårns udvendige diameter er ca. 9,90 m. Mod sydvest er murværket nedbrudt til jorden, så der her findes en åbning til tårnets indre. Mod øst findes i tårnmuren en døråbning og i tilslutning hertil på tårnets yderside en overhvælvet gang bevaret i ca. 1,50 m længde fra tårnmuren.
Undersøgelseshistorie
- 1958
- Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
- 1958
- Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningRuinen af Jarmers tårn. Munkestensmurværk bevaret til en højde af ca. 2,50 m fra det omgivende terræn. Det runde tårns udvendige diameter er da 9,90 m. Mod sydvest er murværket nedbrudt til jorden, så der her findes en åbning til tårnets indre. Mod øst findes i tårnmuren en døråbning og i tilslutning hertil på tårnets yderside en overhvælvet gang bevaret i ca. 1,50 m længde fra tårnmuren.
- 1989
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRuin af rundt tårn. Største højde 2,5 m over omgivende terræn. Udvendig diam 9,9 m. Mod SØ nedbrudt til jorden - her vokser nogle buske. Mod Ø er en døråbning og mod V et lille vindue. Fra døråbningen er bevaret noget af en gang, længste murrest 1,5 m. Beliggende i lille græspæne midt på Jarmers Plads. Plænen er omgivet med jernstakit med aflåst låge. Bevoksning: 1989: Løvkrat
- 2002
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceTilstandsvurdering 2002 af murværk mm.
- 2008
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceTilstandsvurdering 2008 af murværk mm.
- 2011
- Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og MedaillesamlingFP 8556: 1. Muligvis Christoffer 2, 1319-1332, Roskilde, MB 539ff, x216 2. Christoffer 2, 1319-1332, Roskilde, MB 544, x205 3. Christoffer 2, 1319-1332, Roskilde, MB 556, x214 4. Muligvis Christoffer 2, 1319-1332, Roskilde, MB 562, x212 5. Christoffer 2, 1319-1332, Ribe, MB 606, x208 6. Christoffer 2, 1319-1332, Slesvig, MB 631, x218 7. Christoffer 2, 1319-1332, Slesvig, MB 630, x217 8. Penning, ca. 1286-1360, x213 9. Penning, ca. 1286-1360, x211 10. Penning, ca. 1286-1360, x206 11. Penning, ca. 1286-1360, x207 12. Erik 7 af Pommern, 1396-1439, kobbersterling, 1420-1435, x215 13. Erik 7 af Pommern, 1396-1439, kobbersterling, 1420-1435, x204 ROM 537
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2016
- Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiRuinen af Jarmers Tårn fra Københavns middelalderlige bymur. Tårnet er opført i munkestensmurværk i form af en kassemur på et fundament af kampesten. Murværket er bevaret til en højde af ca. 2,5 m over terræn. Det runde tårns udvendige diameter er ca. 10 m. Mod sydvest er murværket nedbrudt til jorden, så der her findes en åbning til tårnets indre. Mod øst findes i tårnmuren en døråbning og i tilslutning hertil på tårnets yderside en overhvælvet gang bevaret i ca. 1,5 m’s længde fra tårnmuren. I nordvestsiden et skydeskår. Tårnet omtales første gang i 1529. Ruinen af Jarmers Tårn er fredet og ligger på en lille grønning, som ligeledes er fredet og omgivet af et jernstakit. Bemærkninger: Jarmers Tårn er et af de oprindeligt mindst 11 tårne, som indgik i Københavns middelalderlige bymur. Tårnet er oprindeligt bygget som et åbent hjørnetårn i bymuren, senere lukket til et egentligt tårn og efterfølgende indbygget som kassemat i Chr. IV’s voldanlæg fra begyndelsen af 1600-årene. Jarmers Tårn blev frilagt ved voldens sløjfning i 1884 og er som det eneste af bymurens mange tårne bevaret som en ruin. I murværket ses på ydersiden en mønstermuring i hårdtbrændte mørke sten.
- 2016
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
Befæstning
Befæstninger er militære forsvarsanlæg, såsom voldsteder, forter, batterier, skanser, skyttegrave og skydestillinger. Militære befæstninger kendes fra jernalderen, middelalderen og nyere tid (500 f.v.t.-i dag). Læs videre her.
Middelalder
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
