Borchs Kollegium, København

Da de store genopbygningsfaser efter brande og bombardement var overstået, stilnede byggeriet i København noget af. Her og der blev der opført enkeltbygninger, men blandt andet på Hauser Plads skulle der opføres mange nye huse, fordi området længe havde ligget ubebygget efter 1807-bombardementets brutale ødelæggelser. Her kom byggeriet i gang efter 1819 på storkøbmand Conrad Hausers initiativ og omkring 1860 var en stor del af de eksisterende huse opført. Empirehusene (ca. 1820-1840) kan nok føres tilbage til påvirkning fra C.F. Hansen, som dog ikke byggede borgerhuse. På grund af den stærkt stigende befolkningstæthed, blev husene tvunget i vejret med indtil fem normale beboelseslag og endelig tog man nu konsekvensen af, at det var etagehuse med ganske ens lejligheder. Ambitionerne blev medtonet, og facaderne stod ærligt og nøgternt med samme vinduesstørrelse i alle etager. Husene kan måske virke lidt fattige, men de har altid præg af klassicismens sikre proportionering. Empirens arkitektoniske elementer fulgte i klassicismens fodspor, men adskilte sig nok mest ved at være mere enkel i sit formsprog. Efter 1800 blev borgerhusenes facader nemlig gradvist forenklet: de frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at det svage spring i murfladen mellem midterparti og sidepartier faldt bort. Også de flade forsænkede murfelter mellem etagerne forsvandt og tilbage stod det enkle, klare empirehus med vinduernes regelmæssige takt. Oluf Borch, der stiftede Borchs Kollegium, blev født den 7. april 1626 i Nørre-Bork i Ribe Stift som søn af præsten Oluf Clausen og Margrete Lauridsdatter. Student fra Ribe Skole 1644, og blev i 1660 professor ved Københavns Universitet. Han rejste i udlandet i årene 1660-1666 og docerede efter sin hjemkomst humaniora, poëtica, botanik og kemi. Virkede tillige som læge og var assessor i Højesteret. Døde den 13. oktober 1690. Borchs kollegium blev opført i 1691, men nedbrændte ved Københavns brand i 1728. Kollegiet blev herefter genopbygget, men nedbrændte atter i forbindelse med Englændernes bombardement af Københavns i 1807. Den nuværende bygning blev opført i 1824-25 ved arkitekt Peder Malling. Peder Malling (1781-1865) var elev af C.F. Hansen, hvor han blandt andet var konduktør for opførelsen af Christianborgs Slot og Råd- og Domhuset. Han blev udnævnt stadsbygmester i 1809 og Søetatens bygmester i 1815. Han var udover Borchs Kollegium, også arkitekt for så vigtige bygninger som hovedbygningen på Københavns Universitet (1. projekt 1819, endeligtprojekt. 1831, opført 1831-1836) og genopbygningen af Sorø Akademi (1. projekt 1816, opført 1822-27). Ludvig Holberg boede på Borchs Kollegium fra 1709 til 1714.

Borchs Kollegium ligger i Store Kannikestræde med Forhusets facade helt ud til gadelinjen. Bag forhuset er en have, der er afgrænset mod nabogrundene af grundmurede mure. I haven langs det nordøstre skel ligger en lille, grundmuret bygning, kaldet Lille Våning, der ikke er omfattet af fredningen. Der er adgang til haven gennem en ældre, tofløjet port, hængt på store glatpudsede piller, der ligger forlængelse af facaden mod syd. Borchs Kollegium er en tolv fag lang og tre etager høj, grundmuret bygning. Den hviler på en pudset sokkel og bærer et heltag, der er afvalmet over den frie, sydvestvendte gavl. I rygningen sidder tre ældre skorstenspiber med sokkel og krave og en skorstenspibe i valmen mod sydvest. I begge tagflader er fem og seks ældre, buede kviste mod henholdsvis haven og gaden. Murværket og soklen er glatpudset med sandstensfarvet puds op til sålbænkene på stueetagens vinduer, og herover er murflade glatpudset og gråmalet, den afsluttes under tagudhænget af en pudset, hvidmalet hovedgesims med sparrenkopper. Indgangsdøre, der er placeret i de to midterste fag, er en tofløjet dør med bosserede fyldinger og et halvcirkulært overvindue med radiær opsprosning. Hovedindgangens indfatning er en rundbuet og refendfuget og udført af sandstensfarvet puds. Buens slutsten er af grå sandsten og prydet med en ornamenteret medaljon, der er kronet af en kartouche med inskriptionen: COLLEGIUM MEDICEUM FUND. 1691. Foran indgangspartiet er en tretrins trappe med trin af sandsten og granit. Havesiden er lig facaden, dog er den pudsede sokkel lav og malet mørkegrå, og i det midterste fag er en nyere, rundbuet bagdør flankeret af to etfags vinduer med tre ruder i hver ramme. Over døren er en grå sandstenstavle med udskåret bladværk med inskriptionen: BORRCHII DOSUS HÆC QVAMVIS MEDICEA NO? IN MUTO NESCIT MARMORE FAMA MORI. Den frie gavl mod sydvest har to vinduesfag udfor hver etage og en ældre fyldingsdør nederst. Vinduerne er på alle sider korspostvinduer med fire eller seks ruder i hver ramme. Karmene er alle oprindelige og gråmalede, mens der ses både oprindelige og nyere traditionelt udførte rammer. Hængsler og hjørnebånd er ligeledes oprindelige. Kvistenes vinduer er primært nyere, traditionelt udførte, torammende vinduer med tre ruder i hver ramme. I det indre er Borchs Kollegium præget af en planløsning, der går igen i stue-, første og anden etage. Hovedindgangen fører over en bred trappe til en gennemgående forstue, hvori hovedtrappen, der forbinder alle etager er placeret mod havesiden. Bagest i forstuegangen er der udgang til haven og nedgang til kælderen. På hver side af forstuen og trapperummet er der indgang til centrale fordelingsgange, der giver adgang til værelser og stuer, der vender mod henholdsvis gade og have. Til hver gang hører et fælleskøkken, toilet samt bad, der er placeret mod haven. For enden af hver gang er der en bagtrappe, der forbinder alle hovedetager. I stuetagen er kollegiets musikrum og bibliotek indrettet i den nordøstlige del i stuerne, der vender mod gaden. Tagetagen er indrettet med en stor forsamlingssal mod nordøst og en stor fælles tv-stue i den sydvestlige del af etagen. Kælderen har ligeledes en traditionel indretning med en central fordelingsgang med adgang til mindre rum på hver side. Kælderrummene fungerer som opbevaringsrum, vaske- og tørrerum. Materialeholdningen i det indre er fortrinsvis ældre og traditionel. På første, anden og tredje etage er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede og i stueetagen med indfældede skodder i vinduessmigene, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i rummene mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. Lofterne er pudsede. I gangene er tillige lave fodpaneler. Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne. De enfløjede døre har fem fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Indfatningerne er samtidige. Dørene i tagetagen er nyere og har tre fyldinger, hvoraf den midterste er den største. Gulvene er fornyede på traditionel vis. I forsamlingssalen i tagetagen er et pudset, hvælvet loft og en fint forarbejdet talerstol fra midten af 1800-tallet. I tv-stuen er hanebåndene synlige og to skorstenskerner synlige. På spidsloftet er den ældre tagkonstruktion og skorstenskernerne synlige, og der er fast undertag. Kælderen er karakteriseret ved murede, pudsede vægge og synlige bjælker, hvorimellem der er pudset. Gulvene er ovevejende pigstensbelagte, dog ses der også støbte gulve i enkelte rum. Dørene ned til kælderen og i kælderen er oprindelige revledøre, og vinduerne er ældre, med to rammer. Hovedtrappen er en oprindelig toløbstrappe med indstemte trin i vangerne og med elegant drejede og spinkle balustre og en malet håndliste. Hovedtrappen har to svungne udgangstrin. Der er pudset under løbene. Køkkentrappen er også en toløbstrappe med indstemte trin, uden nogen dekoration, men med runde balustre og en malet håndliste.

Den miljømæssige værdi ved Borchs Kollegium knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken i Store Kannikestræde, der består af lignende bygninger. Facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de ensartede bygningshøjder, de mange gennemgående gesimsbånd, de ens facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele, der danner et stemningsfuldt gademiljø. Således er Borchs Kollegium med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi i Borchs kollegium sig til bygningens udformning i empirestil. Empiren, der vandt frem fra omkring 1820 var stærkt beslægtet med den klassicisme, der var fremherskende i genopbygningen af København efter branden i 1795 og bombardementet i 1807. I Borchs Kollegium kommer empirens afdæmpede udtryk i særlig grad frem i facade- og havesidens symmetriske komposition, hvor kun indgangspartierne er fremhævet den jævne vinduestakt, de glatpudsede murflader, brugen af den sandstensfarvede puds og hovedgesimsen med sparrenkopper. Borchs Kollegium har dog også typiske klassicistiske træk, herunder den øgede etagehøjde, hvilket kan markere bygningens opførelsestidspunkt i en stilistisk overgangsfase. Hertil kommer inskriptionstavlerne på facaden og mod haven, der ikke blot stadfæster oprettelsen af kollegiet i 1681, men som også er fragmenter fra de tidligere bygninger, der rummede Borchs Kollegium. Endelig knytter der sig også kulturhistorisk værdi til haven og Liden Våning, som begge stammer tilbage fra det første Borchs Kollegium. Liden Våning var på Borchs foranstaltning oprindelig indrettet til laboratorium, således at de studerende også kunne øve sig og udføre forsøg hjemme. I haven var det meningen, at der kunne dyrkes urter til brug for videnskaben. Herkulesskulpturen i haven er støbt i bly, den omtales allerede ved kollegiets indvielse i 1691 samt i to kilder trykt i 1696. Den tilskrives den franske billedhugger Abraham-César Lamoureux, der arbejdede i København fra 1681 til sin død i 1692. Hans kendteste værk er den oprindelige skulptur på Kongens Nytorv: den blystøbte rytterstatue af Christian V. Den kulturhistoriske værd knytter sig i det indre til den ældre planløsning, hvor bygningens oprindelige formål som kollegie endnu er tydeligt aflæselig i de centrale fordelingsgange og værelserne, de vender mod gade og have. Køkkener og badeværelser er på traditionel vis placeret mod haven. Hertil kommer vestibulen og trapperummet, hvor særligt trappen med sin raffinerede udformning og gelænderets elegante, drejede balustre understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum, der som det første mødte den der trådte ind i bygningen. I vestibulen ses også en lille luge i væggen til venstre for hoveddøren, hvor portneren har kunnet holde øje med hvem, der ankom til og forlod bygningen. I rummene til venstre for hovedindgangen har der oprindelig været indrettet en portnerbolig, hvor rummene – til forskel fra alumnernes værelser – er udstyret med en enkel stukkatur og rosetter. I tagetagen knytter den kulturhistoriske værdi sig i særdeleshed til forsamlingssalen med talerstolen, hvor N.F.S. Grundtvig holdt sine banebrydende Mands Minde foredrag i 1838, der omhandlede den danske historie fra stavnsbåndets ophævelse til nutiden. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til kælderens enkle og slidstærke overflader, der tydeligt afspejler etagens funktionsbetingede oprindelse.

Den arkitektoniske værdi ved Borchs Kollegium knytter sig i det ydre til facadens udtryk i empirestil, karakteriseret ved en overordnet symmetri, den taktfaste vinduessætning, den sandstensfarvede pudsning og hovedgesimsen med sparrenkopper. Med sin lange facade centreret omkring det dekorativt udformede indgangsparti fremstår Borchs Kollegium med et afdæmpet og smagfuldt udtryk, der understøtter bygningens oprindelse som bolig for en udvalgt skare af studerende ved Københavns Universitet. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de rummelige stuer, kamre og gange, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismens diskrete og gennemførte elegance. Endelig knytter der sig stor arkitektonisk værdi til vestibulen og trapperummet, hvor de elegant svungne trappeløb, de spinkle og fint drejede balustre får trapperummet til at fremstå særdeles formfuldendt.

Læs videre om

• Aleksander Nevskij Kirke, København
• Larsbjørnsstræde 11, København
• Magstræde 8, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen