Bellinge voldsted. Voldstedet består af en flad, firesidet banke, ca. 110 x 120 m med blødt afrundede hjørner mod vest. Banken omgives af en 12 - 16 m bred grav, hvoraf den sydlige halvdel er vand- fyldt, medens den nordre del er tør og delvis udpløjet. Voldstedet gennemskæres af en vej fra syd til nord. Banken er under landbrugsmæssig dyrkning; gravens sider er bevokset med krat. Voldstedet ligger ca. 200 m syd for den nuværende Bellinge hovedgård. Grænsen for det fredede areal er indtegnet på vedføjede op- måling. Ovennævnte mindesmærke må ikke udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, beplantning, bebyggel- se eller henkastning af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt for- sætlig ændring af vandstanden må ikke ske uden Nationalmu- seets samtykke. Almindelig landbrugsmæssig dyrkning er til- ladt i samme omfang som hidtil.