Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221514
Sted- og lokalitetsnummer
141104-76
Anlæg
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Vej, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

Original fredningstekst

Elkjærtoft (voldanlæg) Voldanlægget består af et nærmest oval formet plateau med størst udstrækning i nordvest-sydøst. Plateauet er omgivet af en lav vold, som hæver sig ca. 1,5-2 m over bunden i den omgivende lave fugtige grav. Fra nordvest fører en ca. 5 m bred, og ca. 20-25 m lang stenlagt vej til plateauet, inden for volden. Brudstykker af vejens fortsættelse ses inde på plateauet, hvor der er talrige større og mindre sten, hvoraf nogle ligger i rækker, som markerer hustomter. Voldanlægget måler i nordvestlig-sydøstlig retning ca. 140 m, og i nordøstlig-sydvestlig retning ca. 100 m. Voldanlægget er udyrket (i græs) og ligger i en lysning i Amalie- gård skov. Fredningen omfatter voldanlægget og den stenlagte vej fra nordvest. Grænsen for det fredede areal går langs yderkanten af den omkringlig- gende grav, i nordvest dog i en meters afstand fra den brolagte vej. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. En koteopmåling, hvorpå det fredede areal er markeret, vil senere blive lagt til tinglysningsdokumentet.

Undersøgelseshistorie

1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Tinglysning - Kulturstyrelsen
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVolsted "Elkærtoft". Jvf. 53-1538 skulle anlægget være opmålt. Tidl. prøvegravninger. Voldstedet fremstår som en lav banke med tilhørende kørevejsdæmninger. Forholdsvis velbevaret. Nogle formodede fundamentrester findes spredt på området. På den Ø- og NØ-lige del findes en del større sten. Kreaturskader ved voldgraven mod SV samt ved sumpet område på voldstedets nordlige del. Agerbrug: Dybe traktorspor findes på den nordlige dæmning samt hhv. mod V, Ø og NØ ved volden og voldgraven. Det blev henstillet til ejer, at der ikke må køres med tungt materiel på anlægget. Vedr. evt. indhegning mod kreaturer må FF tage nærmere stilling, da dette vil medføre, at ca. 3-4 ha. græsningsareal går tabt. Genbesigtigelse 1.6.1988: Der er stadig kreaturskader i voldgraven mod V men selve voldstedet synes ikke væsentligt berørt. En hegning ville medføre, at det smukke område groede til. CHB Bevoksning: 1982: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet dog uden kreaturskader og traktorspor. Noget udflydende. Afgrænsning vanskelig at se. Græsklædt.

Vej

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links