Rosenholm voldsted Voldstedet består af en firkantet slotsbanke, der måler ca. 55 x 50 m, hvorpå den i henhold til bygningsfredningsloven i kl.A fre- dede hovedbygning ligger. Banken er på 3 sider omgivet af ca. 13-19 m brede vandfyldte voldgrave, medens den på den fjerde, sydøstlige side, begrænses af søen. Gravene har stensatte sider, der når en højde af ca. 2 m over vandspejlet. En ca. 10 m bred dæmning fører over den nordvestre grav. Fredet er endvidere "Forvaltergraven" og "Staldgraven". "Forvalter- graven" begrænses i øst af en ca. 24 m lang stensætning. Graven strækker sig i en bue mod nord og nordvest i en længde af ca. 75 m. Den afsluttes i vest i en spids. Dens skråninger, der iøvrigt er græsklædte og delvis bevokset med træer, når en højde over vand- spejlet på ca. 1 m. "Staldgraven" danner i grundplan nærmest et U, der åbner sig mod sydvest. Dens udstrækning fra sydøst til nord- vest er ca. 131 m, medens den i sydvest-nordøst måler ca. 55 m i nord og ca. 75 m i syd. Graven står med indtil ca. 2 m høje delvis træbevoksede jordskråninger over vandspejlet. Fredningsgrænsen går langs gravenes ydre overkanter, idet dog fred- ningsgrænsen i sydøst ved slotsgraven følger en linje, der forløber parallelt med slotsbanken i en afstand af ca. 20 m. Den eksisterende bebyggelse på slotsbanken berøres ikke af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller be- skadiges på nogen måde ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Bortset fra friholdelse for grøde og lign. må oprensning af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden kun ske efter forudgående henvendelse til rigsantikvaren.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
