Faktaboks

Kommune
Assens Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
391429
Sted- og lokalitetsnummer
090415-10
Anlæg
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Gamle Damsbo voldsted (Lystholm). Voldstedet består af en kvadratisk stensat borgbanke omgi- vet af fugtige grave, som mod nord er afgrænset af en på midten gennembrudt vold. Fra den sydlige grav er der ved en kort kanal forbindelse til en nord-sydgående grav. Fra voldens sydøstre hjørne udgår en krum kanal mod syd. Denne kanal ledsages på den nordøstlige del af en lav vold. Vold- stedet, der er bevokset med træer og krat, er beliggende ca. 300 m vest for det nuværende Damsbo. Det fredede areals form og udstrækning fremgår af vedlagte skitse, hvorpå også fredningsgrænsen er indtegnet. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, bebyg- gelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Det er tilladt at fjerne eksisteren- de bevoksning, forudsat stød og rødder ikke tages op. Ny beplantning må kun ske i samråd med rigsantikvaren.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1972
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1979
Museal besigtigelse - Fyns Stiftsmuseum
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVoldsted af "vandborg" med S derfor liggende mølledam (den i fredningsteksten omtalte "nord-sydgående grav"). Selve borgbanken står i niveau med det omgivende terræn uden for gravene, der er ca 3-3,5 m dybe. Den fuldstændigt bevarede stensætning omkring borgbanken er 1,75-2 m over voldgravens nuværende bund, over stensætningens topplan rejser borgbanken sig yderligere ca. 1,5 m i en ret stejl skråning til det flade toppplateau. Iøvrigt helt som beskrevet i fredningstekst. Vegetationspleje kunne tiltrænges men ville kun være meningsfuld i forbindelse med offentlig adgang. ** Seværdighedsforklaring ** Et usædvanligt velbevaret og imponerende voldsted, instruktivt for sin type, bevokset med store, gamle træer (bøg, eg, elm). Bevoksning: 1987: Løvtræer
1999
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet., men stedet er naesten utilgaengeligt

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links