Borg/Voldsted, mv., Hammershus

©
Hammershus
.
Licens: Begrænset anvendelse
Hammershus
.
Licens: Begrænset anvendelse
Foto, detalje
.
Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
503337
Sted- og lokalitetsnummer
060101-153
Anlæg
Borg/Voldsted, Historisk Tid (dateret 1200 e.Kr. - 1743 e.Kr.); Møntfund, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Indskrift, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Møntfund, Historisk Tid (dateret 1600 e.Kr. - 1699 e.Kr.)

Danmarks største og mest imponerende ruin fra middelalderen er Hammershus nær Bornholms nordspids. Hammershus er bygget som en kinesisk æske med det ene forsvarsværk uden på det andet. Det yderste er givet fra naturens hånd. Beliggenheden har været velvalgt: stedet havde en god forsvarsmæssig placering og lå godt både i forhold til sejladsen på Østersøen og i forhold til Skåne. Gennem næsten 500 år var borgen i brug som fæstning, magasin, sæde for øens administration, statsfængsel mv. Ifølge traditionen er Hammershus opført af ærkebispen i Lund, Jacob Erlandsen, omkring 1249. Hammershus kom til at fungere som borg og fæstning i mere end 400 år. I den periode blev der til stadighed bygget og forandret ved borgen. Alligevel kan der med rimelig sikkerhed defineres fire klare byggeperioder, som repræsenterer opførelsestiden, den sene middelalder, renæssancen og lensmandstiden. Borgen blev opgivet i slutningen af 1600-tallet og lå hen som stenbrud, til resterne blev fredet i 1822. I slutningen af 1800-tallet blev der gennemført store udgravnings- og restaureringsarbejder, og siden har der været en løbende vedligeholdelse af ruinerne.

Original fredningstekst

Matrnr.: Intet matrikelnr. ejer : Skrivelse fra "Danske Kancelli" af 14.5.1822.

Undersøgelseshistorie

1819
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1819
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1822
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHammershus Slots Ruiner ere, som bekjendt, beskrevne mange andre Steder. - En meget utydelig indhugget Skrift paa en Klippe ved Slotsporten er ikke nogen Runeindskrift, men hører til den nyere Tid.
1903
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1967
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1985
Privat opsamling - Bornholms Museum
1985
Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og MedaillesamlingFP 4341: Pommersk mønt ("vinkenaugen") fundet på Hammershus på stien mellem Blommetårnet og Magasinbygningen. Mønten er ant. tabt i perioden ca. 1375 til ca. 1450.
1994
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1994
Anden transaktion om genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
1999
Privat detektorbrug - Bornholms Museum
2000
Danefæ indsendt af lokalmuseum - Bornholms Museum
2002
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2002
Anden transaktion om genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
2003
Diverse sagsbehandling - KUAS, Fortidsminder
2003
Museal prøvegravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2004
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssanceudgravning på Bryghuset, Hammershus.
2005
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, FF, Danmarks middelalder og renæssanceTilstandsvurdering 2005 af murværk mm.
2008
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, FF, Danmarks middelalder og renæssanceTilstandsvurdering 2008 af murværk mm.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014
Museal forundersøgelse - Bornholms MuseumDet planlagte restaureringsarbejde i 2014 af murværket på syd- og vestsiden af Slotgården samt dele af murværket i Nordre forborg af Hammershus blev planlagt til at omfatte ca. 1400 m murværk (inder- eller yderside). Omtrent en tredje del heraf blev frilagt af Bornholms Museum for at sikre bevarede og registrere oprindelige kulturlag. Flere forskellige underlag/funderingslag, mørtellag, affaldslag, brandlag samt forskellige brolægnings-/gulvlag blev fundet i de enkelte bygninger/murafsnit. En stor mængde varierede fund erkendtes primært i tidligere opgravet jord, men også i oprindelige kulturlag. På nær i enkelte meget små prøvehuller blev oprindelige kulturlag kun frilagt og afrenset, hvis dybden var mindre end et ”spadestik”.
2014
Museal forundersøgelse - Nationalmuseet, FF, Danmarks middelalder og renæssanceDen begrænsede forundersøgelse har givet overraskende gode resultater i forhold til spørgsmålet om middelalderborgens datering og teorierne om eventuelle forgængere. I forbindelse med udarbejdelsen af den endelige rapport skal de forskellige aspekter i argumentationen gås nøje efter for at styrke tolkningen, der jo bygger på indicier. Udgravningen viste også, at Hammershus slot, trods de omfattende jordarbejder i forbindelse med frigravningerne af ruinerne fra 1885 og frem, gemmer på mange anlæg i form af i hvert fald bygninger, som endnu ikke er en del af borganlæggets historie. Vores små felter åbenbarede et trægulv i en bygning, som næppe er den, vi kender som Hestestalden samt to fundamenter fra bygninger, som ikke er registrerede. Forundersøgelsen er afsluttet bortset fra, at det vil være oplagt at foretage en udgravning i endnu et lille 1 x 2 m felt inde i Mantelgården. En del af køkkenet skulle være uden fast gulv, og derfor er der mulighed for også her i borganlæggets mest centrale del at få undersøgt de tidligste kulturlag og lægge endnu en brik til den her fremførte tolkning.
2015
Museal forundersøgelse - Bornholms MuseumUndersøgelser og registreringer foretaget af Bornholms Museum i forbindelse med restaureringsarbejde i 2015 af murværket på nord- og østsiden af ”Slotgården” samt dele af murværket i ”Nordre forborg” af ”Hammershus”. Restaureringsarbejdet i 2015 blev planlagt til at omfatte ca. 662 m murværk (inder- eller yderside).
2018
Registreringsprojekt/ødekirker - Nationalmuseet, FF, Danmarks middelalder og renæssanceAfventer data

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Møntfund

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Efterreformatorisk tid

Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links