danefæ

Artikelstart

Danefæ betyder egentlig "dødt, dvs. herreløst gods", og allerede middelalderens love indeholdt bestemmelser om, at "det, som ingen ejer, tilhører kongen". Helt frem til vedtagelsen af museumsloven i 1984 var det "Placat af 7. august 1752" om aflevering af oldtidsfund og andet danefæ, der var gældende. Plakatens titel lyder i sin helhed: "Placat angaaende Gotgjørelse af den Kongel. Cassa for gamle Mynter og andet af nogen Rarhed, som udi Danmark og Norge maatte findes og til Rente-Cammeret indsendes". I dag skal danefæ indleveres til Rigsantikvaren, som til gengæld udbetaler en (skattefri) godtgørelse til finderen. En genstand skal være mere end 75 år gammel for at være omfattet af danefæbestemmelserne. Mønter og genstande af guld, sølv, rav, elfenben og ædelsten betragtes altid som danefæ, mens det for genstande af andre materialer afhænger af deres kvalitet, sjældenhed eller kulturhistoriske værdi i øvrigt. Genstande af metal (bronze, jern, kobber og tin) regnes dog i reglen for danefæ.

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs også om

Se alle ord om bronzealderen

Se alle artikler om

Eksterne links