hele voldstedet set fra nord
.
slotsgården set mod søen
.
Den nordlige grav set mod nordvest
.

Faktaboks

Kommune
Nyborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
381721
Sted- og lokalitetsnummer
090603-77
Anlæg
Borg/Voldsted, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Herregårdsanlæg/Slot, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Bro, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Lykkesholm voldsted Voldstedet består af en ca. 140 m lang og ca. 100 m bred holm, der på nord- og vestsiden er adskilt fra det faste land ved fra ca. 10 til 20 m brede vandfyldte voldgrave. Øst- og sydsi- den begrænses af en mølledam. På holmen ligger den trefløjede hovedbygning, der er fredet i kl.A i henhold til bygningsfred- ningsloven. Voldstedet benyttes iøvrigt som have og park. Det fredede areals form og udstrækning fremgår af vedlagte skitse, hvorpå også fredningsgrænsen er indtegnet. Den eksi- sterende bebyggelse samt broen over den vestre grav berøres ikke af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Ny bebyggelse må kun ske i sam- råd med rigsantikvaren. Bortset for friholdelse for grøde og lign. må oprensning af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden først finde sted efter forudgående henvendelse til rigsantikvaren. Det er tilladt at benytte voldstedet som have og park i samme omfang som hidtil.

Undersøgelseshistorie

1972
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorForefundet som beskrevet i fredningstekst. Ikke nyopmålt. ** Seværdighedsforklaring ** Seværdig i samspil med de A-fredede bygninger hørende til Lykkesholm Herregård.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links