Voldstedet Perdeholmen (eller Mejeriholmen). Voldstedet består af tre dele. Sydligst to volde med mellem- liggende grav, nord herfor en langagtig lav banke, der må- ca. 80 x 60 m og nordøst herfor i mosen en halvrund gårdtomt, der måler ca. 60 x 70 m. Den sydlige del, de to volde med mellemliggende grav, er skovbevokset, medens det øvrige vold- sted er dyrket. Voldstedet ligger ca. 900 m øst for Arre- skov hovedgård syd for Odense å. Det fredede areals form og udstrækning fremgår af vedlagte skitse, hvorpå også fredningsgrænsen er indtegnet. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Det er tilladt at fjerne eksisterende be- voksning på den beplantede del af voldstedet, forudsat stød og rødder ikke tages op. Ny beplantning må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren. Almindelig landbrugsmæssig drift af den dyrkede del af voldstedet er tilladt i samme omfang som hidtil, forudsat der ikke anvendes jordbundsløs- nere eller foretages nogen anden form for dyb jordbearbejd- ning.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.
