Faktaboks
- Kommune
- Jammerbugt Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 1009213
- Sted- og lokalitetsnummer
- 110703-127
- Anlæg
- Bro, Nyere tid (dateret 1750 e.Kr. - 1799 e.Kr.)
Bro, Slette Å
Original fredningstekst
Granitstensbro. Broen, der har 3 gennemløb, er opført i 3 skifter af groft tilhugne kampesten, herover er lagt granitstensbjælker. Gennem- løbene er ca. 4,30 meter lange, det midterste er ca. 2 m bredt og de to andre ca. 1 meter brede. Afstanden fra overlig- gernes underside til åløbets bund er ca. 1,25 meter. Over broen er en gruslagt vejbane. Den samlede bredde af konstruk- tionen er ca. 6 meter, og ved hver af de 4 hjørner er en af- mærkningssten, hvoraf de 2 er på plads, medens de 2 andre ligger ved vejkanten. Broen fører over Slette Å og ligger i skellet mellem Hjort- dal og Slettegård ejerlav. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, flyttes, ombygges eller på nogen anden måde beskadiges. Henkastning af jord, sten og affald er ikke tilladt. Ændringer bortset fra almin- delige vedligeholdelser af den nuværende vejbane må kun ske efter aftale med fredningsstyrelsen, (fortidsmindefovaltnin- gen). Matr.nr. 1a, Slettegård: Granitstensbro i skel til matr.nr. 1a af Hjortdal.
Undersøgelseshistorie
- 1974
- Museal besigtigelse - Aalborg Historiske MuseumI den fredede kampestensbro over Slette å øst for Hjortdal Kirke er en stenplanke skredet ud, således at den nu delvist ligger i åløbet. Der er hermed fare for, at resten af broen skal styrte sammen.
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterBro
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumKvaderstensbro over Slette Å ved Hjortdal Kirke.
- 2014
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumKvaderstensbro over Hjortdal Å.
Bro
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
