Faktaboks
- Kommune
- Kolding Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 350920
- Sted- og lokalitetsnummer
- 190104-22
- Anlæg
- Bro, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Vejmærke, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Bro, mv., Enghøjgård
Original fredningstekst
Ejerlav: Gadejord, umatr. Tingl.: Afvist af tingbogen. Stenplankebro (den østlige). Broens gennemløb er ca. 2 m bredt og ca. 4 m langt. Gennemløbets højde over bunden i bækken er ca. 1,40 m. Fredningen omfatter også en ca. 1,20 m høj vejafmærkningssten af granit, der står ved broens nordøstlige hjørne langs vejsiden. Vejbanen er asfalteret. Broen fører over Hjarup bæk. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, flyttes, udjævnes, ændres ombygges eller beskadiges på nogen anden måde. Henlæggelse af jord, sten og affald i åløbet under broen må ikke finde sted. Den asfalterede vejbane omfattes ikke af fredningen.
Undersøgelseshistorie
- 1996
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStenplankebro, er den nordlige af to overgange på ca. m's afstand på stedet.Som beskrevet i fritekst. Tilføjelse: Broafmærknngsstenen er trekantet tilhugget (tværsnit) og hælder nu kraftigt ud over åløbet. To store løvtræer vokser ned i brokonstruktionen på vestsiden. Åløbet øst for vejen er oprenset fra den sydligere stenkiste (3509:21) og til stenplankebroen - på sydsiden af indløbet til broen er skrænten befæstet med en nyere stensætning. Langs med asfaltkanten er på begge sider af vejen opsat et simpelt plankerækværk af ca. 1 m's højde med to horisontale bræder over broen og en enkelt mellem bro og stenkiste. Rækværkets "skønhed" kan diskutteres og bør ikke erstattes. ** Seværdighedsforklaring ** Øst for åløbet mellem dette og Enghøjgård er en 10-12 år gammel granbeplantning. Bevoksning: 1996: Løvtræer
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterBro, Vejmærke
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Bro
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Historisk tid
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
