Faktaboks

Charlotte Skibsted
Født
20. december 1946, Vordingborg
Virkested
Danmark

Biografi

Charlotte Skibsted har gennem en årrække udført en lang række friarealer ved bolig- og skolebyggeri, renoveret byrum og pladser samt ikke mindst kirkegårde. S. foretrækker ofte et udtryk med organiske former, anlæggene er meget planterige og frodige og gennemført med høj håndværksmæssig standard. I haveanlægget i Havnegadekarreen slynger en bøgehæk sig over en bølget græsflade og danner mindre rum til leg og ophold. Gården er harmonisk og frodig, bl.a. danner klatrende planter på espalier grønne vægge. I Frederikssund bymidte er anlagt frodige rådhushaver, og pladser og gader er renoveret. Ved Frederikssund station er skabt en halvrund trappeformation, hvor trinfladerne breder sig vifteformet ud. En del af Jernbanegade har fået nye belægninger, bl.a. chausséstensbelægninger i forskellige mønstre, granitbænke, klatreplantestativer i cortenstål og kobber.

Genealogi

Skibsted, Nina Charlotte, *1946, landskabsarkitekt. *20.12.1946 i Vordingborg. Forældre: Overdyrlæge Svend Aage Nielsen S. og forretningsindehaver Else Agnete Nielsen. ~6.7.1968 i Ringsted med landinsp. Jens Andersen, *1.2.1944 i Håsum Sogn, søn af gårdejer Magnus A. og Emilie Nielsen.

Uddannelse

Havebrugskand. fra Den Kgl. Vet.- og Landbohøjsk., anlægslinien 1971; Kunstakad. Kbh., ark.sk., landskabsafd. afg. 1980.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links