Nutidens dagligsprog i Rebild byder på en betydelig variation, der strækker sig over temmelig dialektpræget sprog hos den ældste og mest landlige del af befolkningen til et standarddansk med nordjysk tonefald og enkelte nordøstjyske træk hos de unge, som fx at bestemt artikel af intetkønsord hedder -e, og at ord som »rundt« udtales uden stød: døj’ne ront (døgnet rundt). Man hører også ofte ane (andet), mæje (meget) og gjå’r (gjort) samt flertalsformer som antennern (antennerne).

Den traditionelle dialekt er østjysk med to køn og efterhængt artikel, men med en række nordjyske træk, fx den netop omtalte form af den bestemte artikel, eller den enslydende endelse -e i præteritum og participium: danse, feske betyder både »dansede, fiskede« og »danset, fisket«.

I nordjysk er også en tendens til at betone præpositioner: »stå ‹på toget«, »gå ‹fra snøvsen«. Og når et tryksvagt ord smelter sammen med et forudgående trykstærkt, høres ofte enklisestød: så ’ta’ en da! (så tag den da!).

I ældre tid var der stor forskel på vest- og østhimmerlandsk. Mod vest brugte man vestjysk stød hå’p, læ’t, sæ’k (hoppe, lette, sække), og ord som »bi« og »by« kunne udtales bikj og bykj som i nord- og vestjysk. I hele den vestlige del brugte man fx vestjysk stød, så det hed e’t eller e’ (ikke), i modsætning til østhimmerlandsk et. Mest påfaldende var udtalen af ord på -nd: I den sydvestlige del sagde man med nasaleret vokal + j: lãj’, ˜ej’, rõj’ (land, ind, rund), mens der mod øst oftest blev brugt almindeligt n. Rebild Kommune strækker sig nu ind i begge områder, hvilket bidrager til den sproglige variation.

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Rebild Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dialekt