Dronningens Tværgade 58 ligger på Dronningens Tværgade 58 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Efter at Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold, som gik langs Gothersgade, og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet opstod dermed Ny-København, hvorved København blev omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Efter branden i 1795 anlagdes Kronprinsessegade efter ønske fra kronprinsen, den senere kong Frederik VI (1768-1839), hvortil man inddrog 89 alen (55,8 meter) af Kongens Have. Gaden er opkaldt efter Frederik VI's hustru og senere dronning, kronprinsesse Marie Sofie Frederikke (1767-1852). Anlæggelsen blev ledet af stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808) og J. H. Rawert (1751-1823) i 1799, men først fra 1804 blev der åbnet for færdslen, hvor brolægningen var etableret. Rawerts plan var et anlægge en fornem parkgade, hvor indtægten ved salg af de attraktive byggegrunde overfor haven skulle gå til erstatningerne, som måtte udredes til grundejerne rundt om i byen, hvis tomter efter branden flere steder var blevet inddraget til gader og torve. Nogle år tøvede man for ikke at trykke priserne på de mange stadig ubebyggede grunde i byen, men i 1800 blev der meldt auktion over knap halvdelen af strækningen: Først solgtes de mest prominente grunde, det vil sige stykket nærmest Gothersgade og grundene ved Dronningens Tværgade og Sølvgade. Den liebhaver, der fik hammerslag på den højeste kvadratalenpris, kunne derpå meddele, hvor bred en grund, han ønskede sig. I kraft af sit andet embede som hofbygmester stod stadsbygmester Peter Meyn for den helstøbte indhegning af Kongens Have med gitre, små pavilloner og porte. Rawert kom til at stå for i alt fem huse i Kronprinsessegade, nogle dog i kompagniskab med Andreas Hallander. Selv her i Kronprinsessegade, hvor muligheden forelå, ønskede man ikke en samlet og ensartet etagehusbebyggelse, sådan som det kendes fra Paris og London. I stedet præsenterer gaden sig med en række individualiserede facader, både med hensyn til bredde, etageantal, materialer og arkitektonisk udsmykning. De har dog samme grundlæggende udtryk og danner tilsammen en af Københavns mest helstøbte og harmoniske gader, der er bevaret til i dag. Det sammenbyggede for- og sidehus er fra årene 1807-1808 med kælder samt fire etager og blev opført af og for murerfirmaet Bloms Enke & Sønner. Som de øvrige af murerfirmaets Bloms Enke & Sønners huse blev også dette bygget med videresalg for øje. Forhuset blev opført over fem fag samt tre kviste, hvoraf den ene er ombygget til en altankvist i 1918. Samme år blev en oprindelig kældernedgang fra gaden tilmuret. Sidehuset i gården blev bygget over seks fag samt et smigfag. De franske altaner, der i dag findes på gårdsiden er antagelig kommet til i 1963. Vognporten, der oprindelig var opført som staldbygning, er fra 1863 og opført for ejeren, billedhuggeren Niels Waldemar Fjeldskov (1826-1903). Af kendte beboere i huset gennem tiderne kan nævnes H.C. Ørsted (1777-1851), der som bekendt blev verdensberømt for sin opdagelse af elektromagnetismen i 1820. Ørsted var bosiddende i ejendommen fra 1816 til 1818. I 1822 var Dronningens Tværgade 58 bolig for stadskonduktøren J. H. Rawert. Der har også været et maskinstrikkeri i bygningen, idet Søstrene Carlsens Maskinstrikkeri havde til huse her omkring 1873.

Murermester Thomas Blom var med sine brødre Peder, Christian og Ole Blom samt moderen i et interessentskab, Bloms Enke & Sønner, der på linje med etablerede håndværksmestre gik ind i arbejdet med genopbygningen af København efter byens brand i 1795. Alle fire brødre var murersvende, udlærte hos J.M. Quist, men da ingen af dem var mestre, kunne de ikke beskæftige svende, og måtte selv udføre alt murerarbejdet. Tegningerne udførtes af Thomas, mens administrationen blev varetaget af moderen og den ældste af brødrene, Peder Blom. Efter dennes død i 1807 gik interessentskabet efterhånden i opløsning, og for at kunne fortsætte som selvstændig murer måtte Thomas tage mesterskab. I 1809 ansøgte han under henvisning til sin produktion gennem 10 år Murerlauget om at blive mester uden at behøve at levere mesterstykke, men fik afslag og måtte derpå opnå mesterskab på normal vis i 1810. Som murermester fortsatte han i familiefirmaets spor med at opføre et hus om året, men deltog også i tidens store byggeopgaver i København, herunder genopførelsen af Christiansborg 1813-25 og Vor Frue Kirke 1817-27. Thomas Bloms borgerhuse er af meget forskellig arkitektonisk udformning. De tidligste, i det jævne Sankt Peders Stræde-kvarter, er helt prunkløse, nærmest skrabede. Først med de senere værker bliver egentlige arkitektoniske virkemidler synlige, såsom refendfugning af underetagen, fremhævelse af yderfagene ved vinduesfordakninger med videre. Han sluttede sig herved til den retning inden for borgerhusbyggeriet, som udgik fra C.F. Harsdorff og dennes undervisning af håndværkere på Kunstakademiet. Denne holdning kommer især til udtryk i hans huse i Kronprinsessegade-kvarteret, mens husene i Fiolstræde afspejler en mere moderne, senklassicistisk holdning, der blandt andet viser sig i anvendelsen af dekorative ornamentfriser af gips. Thomas Bloms sidste hus, Skindergade 32, er det mest monumentale, har han blandt andet ved anvendelsen af hjørnekvadre fint tilpasset bygningen til de omgivende bygninger, der er tegnet af C.F. Hansen.

Beskrivelse

I det følgende er ikke taget stilling til lovligheden i tidligere udførte bygningsarbejder på ejendommen. Første og anden sal, samt vognporten er besigtiget. Ejendommen er indrettet til beboelse og erhverv. Forhuset indgår i husrækken af den nordre side af Dronningens Tværgade, hvor husene er bygget i samme periode og derfor har ensartet højde, proportionering og materialeholdning. Dronningens Tværgade 58 består af et forhus på fem fag og fire etager over en høj kælder og med udnyttet tagetage, sammenbygget over et smigfag med et sidehus på seks fag og af samme højde som forhuset. Inde i gården ligger en énetages vognport, der også er omfattet af fredningen. Gårdrummet er brolagt med chaussésten med fald væk fra huset til en rende af natursten samt en række bordursten i ganglinjerne i gården. Forhus og sidehus er grundmurede og pudsede mod gaden med en glat puds med en lys sandfarvet maling. Over en sortmalet sokkel afsluttes kælder- og stueetage med en enkel kordongesims. Under førstesalens vinduer danner endnu en glat kordongesims sålbænk og i denne etages yderfag er vinduerne indrammet af en let fremspringende, glat indfatning der afsluttes foroven med en profileret fordakning. På tredje sal, betones yderfagets vinduer med en lille, udkraget, retkantet sålbænk. Muren afsluttes foroven af en udkraget og profileret gesims. Mod gården står murene tyndpudsede med en lys sienagul kalkning. Murene har også her en letudkraget sokkel og en profileret gesims under taget. Vinduerne er både mod gade og gård af korsposttypen med små ruder. På gårdsiden er der brede vinduer med seks rammer. Vinduerne er fra opførelsen og har i flere tilfælde bevaret oprindelige hjørnebånd og stabler. Kældervinduerne mod gaden er nyere, torammede, indadgående, og foran kældervinduerne er der nyere metalgitre. På gårdsiden er der på første, anden og tredje sal etableret franske altaner i smigfaget samt i andet fag i sidehuset, ligesom der er etableret en nedgang til kælderetagen i smigfaget. Alle vinduer og nyere altandøre er hvidmalede. På gårdsiden er der en række fladbuede dørhuller med trapper ned til kælderetagen, som alle har bevaret ældre og måske oprindelige revleluger for. Bagtrappens udgang er i næstesidste fag af sidehuset, og den oprindelige revledør med håndsmedede båndhængsler sidder på indersiden af murlivet. Dørhullet er fladbuet med et helstenstik over. Her er tillige indmuret en kanonkugle. Det sidste fag i sidehuset har en høj port med en nyere, men traditionel revlelåge for. Taget er et heltag, hængt med røde vingetegl med to blokformede skorstenspiber i rygningen. Sidehusets har et heltag med røde tegl, der er afvalmet for enden af sidehusets frie gavl. I taget er dels en høj blokformet køkkenskorstenspibe i rygningen samt en mindre med sokkel og krave. I forhusets er der mod gaden i taget to traditionelle tømmerkviste med fladbuet zinktag og en femkantet kvistudbygning med zinktag, der har en smårudet altandør og to enfløjede smårudede rammer ud mod en lille, indeliggende altan. På gårdsiden er der tilsvarende antal traditionelle tømmerkviste, men med trekantafsluttet front i forhuset, mens der i sidehuset er to taskekviste og en række nyere ovenlysvinduer. Portrummet har et nyere marmorflisegulv, med en nyere, bølget mosaikbort op mod afvisertrinene i begge sider, herover pudsede, feltinddelte vægge samt en gesims med et glat, pudset loft. Der er nedgang til kælderetagen og indgang til hovedtrappen fra portrummet. Portfløjen har bevaret en ældre håndsmedet hængsling og låsekasse og øvrig beslåning. Portfløjene er beklædte og antagelig forstærkede på bagsiden. Forsiden af porten har en beklædning med brede fyldinger, dekoreret med træskærerarbejder med løvehoveder. Porten er antagelig fra slutningen af 1800-tallet. Overvinduet kan være oprindeligt med radiære og svungne sprosser. Alt er malet vognportgrønt. I det indre følger plandispositionen den traditionelle indretning for perioden med et portrum med indgang til den gårdvendte hovedtrappe. Der er én lejlighed på hver etage. Fra trappen er der på alle etager en dobbeltdør fra reposen ind til den store trefags stue mod gaden, som på hver side har et kabinet på et fag. Fra trappen er der også indgang til en entré, som giver adgang til smigfagsstuen. Herfra var der videre adgang til et tofagsværelse i sidehuset, op mod køkkenet på to fag, bagtrappen på ét fag og endelig til sidst, et kammer på ét fag med adgang fra bagtrappen. Mod gården er der også et etfagsværelse med egen indgang fra hovedtrappen. Denne plan er i hovedtrækkende fastholdt i de to besigtigede etager. Hovedtrappen er fra opførelsen og er udformet som en treløbstrappe med to lange løb og et kort løb på tre stigninger foran vinduet mod gården. Under de første løb er et bræddeaflukke, udført med rundede kanter og med refendfuger. Aflukket stammer fra opførelsen. Vangerne har et enkelt profil mod durchsichten og på overkanten, balustrene er kvadratiske med et lille retkantet profil på kanten, håndlisten slank og gråmalet. Der er pudset under løbene og der er en bladbort af stuk ved overgangen til de pudsede vægge. Denne stukdekoration er ældre, men ikke oprindelig. Alle døre ud til hovedtrappen er fra opførelsen og med tre fyldinger, både i de enfløjede døre og de tofløjede. Sidstnævnte har dobbelte slaglister. Indfatningerne med fodklodser er tilsvarende fra opførelsen, og er den såkaldte Harsdorff-profil, som har en omløbende platte. Dørene har, hvis de ikke er blændede, æggegreb af messing med tilhørende låseskilte. De er ældre, men ikke nødvendigvis oprindelige. Vinduerne på trappen er fra opførelsen og har den for perioden meget enkle lod- og tværpost med glat forside og med trekvartstaffer på hjørnerne. Beslåningen er flere steder fra opførelsen. Snedkerinteriørerne er ligeledes oprindelige og er karakteriseret ved helpaneler samt lysningspaneler på ydervæggene. Lysningspanelerne i vinduerne mod gaden har en rombe i lysningen. Der er vægpaneler på de øvrige vægge, ældre og oprindelige gulve, døre og vinduer. Lofterne er pudsede og har store, klassisk formede loftgesimser og enkelte steder ældre loftrosetter. Profilsproget på vægpanelerne er det for Thomas Blom karakteristisk meget enkle med dobbelt retkantet overgang mellem ramtræ og fylding. Vægpanelerne har en aparte opdeling med to sæt aflange, glatte fyldinger. Over vægpaneler og døre er der feltinddelte vægge, måske med lærreder. Imellem smigfaget og stuen mod gaden er skorstenen skjult ved en dobbeltvæg, der giver plads til indbyggede skabe med samme lågeopdeling som døren, hvilket var en typisk klassicistisk løsning for at opnå symmetri og regularitet. Køkkentrappen er også fra opførelsen og er en toløbstrappe med kvadratiske balustre og malet håndliste. Alt er helt enkelt og funktionelt udført. Løbene er pudsede; det samme er væggene. Vinduer og døre på bagtrappen er oprindelige. Det lille etfagskammer, der vender ud til bagtrappen, har adgang fra mellemreposen. Staldbygningen/vognportenI gården ligger en staldbygning, opført 1863 i skellet ind mod naboen Dronningens Tværgade 61. Det er en grundmuret, pudset bygning i en etage med et knækket mansardtag i røde vingetegl. Ind mod gården har gavlen en lille påbygning med et tegltag med lav hældning, hvor de nyere revlegåder sidder. Soklen er sortmalet, de pudsede vægge malet gulokker, og de afsluttes op mod taget af en retkantet gesims. I den ene side sidder et overmalet trådglasvindue. I mansardtagets gavlfelt er et oprindeligt, enrammet vindue med seks ruder samt en rundbuet revleluge. Det indre er meget enkelt: støbt gulv, pudsede vægge, åben tagkonstruktion, der er forstærket med påsømmede lasker og banevareundertag på den skrå tagflade og fast undertag øverst. Revleporten er ældre, måske oprindelig og har en stor kasselås.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Dronningens Tværgade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken. Husrækken består af visuelt sammenhængende bygninger, der er karakteriseret ved ensartede, velproportionerede facader med gennemgående gesimser og kordonbånd og taktfast vinduessætning. Således danner de tilsammen et helstøbt gademiljø. Hertil kommer, at forhusene tillige er med til at opretholde gadestrukturen. Ligeså er der miljømæssig værdi relateret til den traditionelle bebyggelsesstruktur, som består af forhus med sidehus og smigfag mod gården, der tilsammen danner et sluttet gårdrum, hvilket er karakteristisk for den tætte, indre by. Her har gårdrummet fået tilføjet den lille fine vognportbygning, som sammen med brolægning og ledesten bidrager til oplevelsen af et historisk gårdmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Dronningens Tværgade 58 knytter sig til forhuset som eksempel på klassicismen i det tidlige 1800-tal, der var fremherskende i københavnske borgerhuse under påvirkning fra C.F. Harsdorff og C.F. Hansen. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Forhuset viser, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i C.F. Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I denne bygning er de dekorative elementer helt nedtonede, så kun de enkle kordongesimser, næsten uden profilering samt gesimsen under taget og endelig den yderst diskrete markering af yderfagene giver liv til facaden.Dronningens Tværgade 58 står som et eksempel på den enkle klassicisme, der var karakteriseret ved glatpudsede facader og få, men velvalgte dekorative detaljer, som var udbredt i af starten af 1800-tallet. Den nedtonede udformning af det grundlæggende klassicistiske formsprog er typisk for denne del af Sankt Annæ Vester Kvarter, hvor byggeriet gik i gang efter år 1800. Det klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I forhusene og sidehuset ses det i de velbevarede dele af de ældre planløsninger, der kendetegnes ved repræsentative stuer og et lille kammer mod gaden, spisestue i overgangen til sidehuset, de sekundære funktioner som trapperum samt køkken og et lille kammer og bagtrappe mod gården. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske boligbyggeri på bygningens opførelsestidspunkt. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de velbevarede og oprindelige interiører, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre, vinduer, panelering og loftsstukkatur afspejler klassicismen som det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Interiørerne vidner således om periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved forhuset i Dronningens Tværgade 58 ligger i den velkomponerede facade med taktfast vinduessætning og den stilfærdige, næsten umærkelige betoning af yderfagene. Hertil kommer den vandrette opdeling af facaden ved kordon- og hovedgesimsen. Kordonbåndet og gesimsen har den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i den ellers høje facade og betoner overgangene mellem bygningens enkeltdele. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk og den ensartede farve- og materialeholdning. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og meget velbevarede planløsninger med mange oprindelige og veludførte bygningsdele og -detaljer, herunder ydervægge med hel-, lysnings- og på de øvrige vægge brystningspaneler, hvorover der er feltopdelte vægge samt de pudsede lofter med oprindelige loftsgesimser. Vinduerne er for en stor del oprindelige med en trekvartstaf på hjørnet af lod- og tværpost, ligesom de en- og tofløjede døre så godt som alle er oprindelige fyldingsdøre med tre spejlfyldinger og indfatninger med Harsdorff-profil med fodklodser. Alle elementer giver en stemningsfuld oplevelse af datidens diskrete, men elegante boligbyggeri med gennemtænkte og veldisponerede rumforløb og udsmykninger, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismes stringente og diskrete elegance.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links