Dysse eller jættestue, Bøjgden – #2

Original fredningstekst

Dyssekammer. Synlig er en sidesten, hvorover er en 1,50 m lang og 1,20 m bred dæksten.

Undersøgelseshistorie

1886: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1970: Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1970: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1972: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorIkke fundet på den afsatte position eller i det hele taget synlig på markerne i nærheden af den. Ejeren af den mark, hvorpå dyssen er afsat (ejeroplysning på skema) har ejet gården siden 1982. Han oplyste, at der ingen dysse havde været i hans tid. Men samtidig viste det sig, at hans mark ikke har (og aldrig har haft) matr.nr. 1k, dette nr. tilhører stadig herregården (ejeroplysning på skema) og omfatter bl.a. den smalle forlandsbræmme mellem Bøjden Nor og den mark, hvorpå dyssen er afsat. 21.12.87: Fundet på ovenomtalte forland i N-vendt kant af et bælte med gammel egeplantning mellem ager i S og strandengene ud til Bøjden Nor (i N). Dyssekammeret ligger på en lille fremskudt morænehøjning. Der ses en i N nedskredet, stor sten, formentlig en dæksten, der i S hviler på en væltet (bære-) sten, dog med en mindre sten siddende indkilet imellem de to. Kammeret er helt gemt bort i tætte rosenbuske. Et par sektioner af en bådebro ell. lign. er vinteroplagt umiddelbart S for kammeret. Bevoksning: 1987: Løvkrat og Løvtræer
2009: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Dysse eller jættestue, Bøjgden (#2)

Faktaboks