Faktaboks
- Kommune
- Haderslev Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 370612
- Sted- og lokalitetsnummer
- 200201-87
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Enderupskov
Set fra sydvest
Foto, oversigt
Original fredningstekst
Matrikel: Endrupskov, art. 13, kortbl.12, parcel 139/38. Dyssekammer, flyttet til pladsen mellem "Thøgers kirke" og lande- vejen fra marken nord for vejen. Fire bæresten, der omslutter et firkantet rum, 0,8 x 1,5 m, tærskelsten i nord. Kammerets ydre mål er 2,3 x 3 m. Overliggeren måler 0,5 x 1,25 x 1,6 m.
Undersøgelseshistorie
- 1956
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, flyttet til pladsen mellem "Thøgerskirke" og landevejen fra marken nord for vejen. Fire bæresten der omslutter et firkantet rum, 0,8x1,5 m, tærskelsten i N. Kamrets ydre mål er 2,3x3 m. Overliggeren måler 0,5x1,25x1,6 m.
- 1956
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1965
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1987
- Museal udgravning - Haderslev Museum
- 1988
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1988
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af en langhøj med 4 gravkamre på sb. 87. Fra denne høj stammer det flyttede dyssekammer, sb. 87A, der blev undersøgt af Ch. Lund i 1930. Ved udgravning konstateredes stenspor efter kammerstenene mod syd, vest og øst i bunden af nedgravningen. Bærestenene til den genrejste dysse stammer fra den vestligste kammer i højen (29).
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2013
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2017
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
