mindesten set fra øst
.
ruinen set fra vest
.
ruinen set fra nordvest
.

Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
370623
Sted- og lokalitetsnummer
200201-185
Anlæg
Møntfund, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.); Møntfund, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1299 e.Kr.); Møntfund, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Møntfund, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Enkeltfund, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Enkeltfund, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.); Ødekirkegård, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1399 e.Kr.); Ødekirke, Middelalder (dateret 1200 e.Kr. - 1299 e.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1920 e.Kr.); Kunstigt anlæg, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1920 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/10 1970. (se også kendelse af 16/12 1930). Skt. Thøger kirketomt Tomten af Skt. Thøger kirke og den bevarede del af kirkegården ligger på et ca. 75 x 40 m stort plateau orienteret øst-vest. I plateauets sydøstlige del ligger den udgravede kirketomt markeret ved græstørvs- volde. Vest for denne er opstillet en mindesten. I plateauets nord- skrænt er i en gravet forsænkning anbragt et i nyere tid tilflyttet dyssekammer med dæksten. Kirkegårdens nordre dige er bevaret som en lav jordvold over en strækning af ca. 35 m. En stensat trappe er ind- bygget i nordskrænten. Kirketomten og den største del af kirkegården er græsklædt; den vestlige del af plateauet er bevokset med træer og krat, ligesom der findes træbevoksning langs østsiden og langs pla- teauets nordre og søndre kanter. Fredningen omfatter hele plateauet, og grænsen for det fredede areal følger i nord foden af den græsklædte skrænt mod landevejen, til de øvrige sider de lave kanter mod de omgivende marker. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, dyrkning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Møntfund

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links