Fortidsminde set fra nord
.
Fortidsminde set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Svendborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41181
Sted- og lokalitetsnummer
090510-31
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af dyssekammer, står frit uden høj midt på dyrket mark. Der står 2 sten af SØ-siden, 1 lav svær sten mod SV og 1 sten mod NV. Kamrets største længde nu ca. 1,80 m, største bredde ca. 1 m. NMI: Planskitse

Undersøgelseshistorie

1918
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1918
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af dyssekammer, fritstående. Måler 2,0 x 3,5 x 4,0 m. Bevaret er kammerets S-lige del med indgangen, hvori 2 tætstillede, parallelle tærskelsten, 2 bæresten i Ø og 1 i V, samt 1 dæksten. Kammeret orienteret NNØ/SSV. Omkring kammeret ses de overpløjede rester af en formentlig rund høj med mange sten, flintbrok etc. Lidt marksten herfra er hensmidt ved kammeret. Målene omfatter den lille, udyrkede højrest, hvorpå kammeret står. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links