Faktaboks
- Kommune
- Lejre Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 33261
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020604-13
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Kirke-Hvalsø
Original fredningstekst
Tingl.: 12/12 1923, gdr. Peder Chr. Olsen, Kirke Hvalsø pr. Hvalsø St. Diplom Afmærkn.: MS 1924 ved J. Raklev. Dyssekammer af 3 bæresten, 1 tærskelsten, 1 dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1883
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Gravkammer paa en lav Forhøjning i den flade Mark ved Foden af en Banke,. Det aflang firkantede Gravrum [[med Længderetning nær N-S]], der er 4 F.L. 2 F.Br omsluttes af 2 Sidesten og 2 Endesten, der alle ere kløvede, de førstnævnte saavel paa den udvendige som paa den indvendige Side. Den sydlige Endesten ere lavere end de øvrige, saaledes at der mellem dennes Overkant og Dækstenen er et Mellemrum af 1'. Overliggeren, der hviler paa de 3 Bæresten, har saavel paa Over- som paa Undersiden en kløvet Flade. Gravkammeret er udgravet, men fyldt med Jord og Sten. Bevoksning: 1982: Græs
- 1883
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1884
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsigneret prospekt.
- 1884
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 3 Bæresten, 1 Tærskelsten, 1 Dæksten. [j.nr.573/23].
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontordyssekammer på svag udyrket højning, der måler ca 0,1x2x3 m i NV-SØ'lig retning. I midten et aflangt kammer med samme retning med 3 bæresten og 1 tærskelsten (mod SØ) og 1 dæksten, højde over højen ca 1,9 m. I kammeret en del marksten og ligeledes ved siderne. Tog ind på nærliggende gård for at påtale det, ingen hjemme og vilde hunde hindrede skriftlig besked. Grusgravning ca 50 m mod V. Den er placeret på skråning i et ret jævnt terræn. Genberejsning 1983: Da jeg besøgte dyssen 1982 (Roskilde amt) var der en del sten ved og i dyssen. I år var næsten alle sten fjernede, og ejer fortalte ,at han hvert efterår fjernede de løse marksten, der blev lagt ved dyssen i årets løb - så ud til at være tilfældet. Snakkede med ham om fredningsbestemmelser. . Bevoksning: 1982: Græs
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
