Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
312115
Sted- og lokalitetsnummer
030108-38
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Jættestuekammer. 3,4 m langt i Ø-V, 1,7 m bredt. Sat af 3 bæresten i nordlige langside (den ene væltet), 2 bæresten i sydlige langside, ved østenden 1 bæresten (en synes at mangle) ved vestenden 2 bæresten. Ingen dæksten. Indbefat- et i fredningen er 3 større sten 2-3 m fra kammerets vest- ende, sikkert rester af et ryddet kammer. 6 m omkring det bevarede kammer er indbefattet i fredningen.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMeget ødelagt Gangbygning. Kammeret c. 16' l. Muligvis har der været 2 Indgange. Den, der kan spores: c. 18' l. mod SØ. ligger nærmest Kammerets nordlige Ende. Fundet, der indeholdt Kiler skal være i en Samling paa Asminderupgaard. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1881
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1966
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBesigtigelse. [Jvf. F 2196/66].
1972
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1972
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestuekammer. 3,4 m langt i Ø-V, 1,7 m bredt. Sat af 3 bæresten i nordlige langside (den ene væltet), 2 bæresten i sydlige langside, ved østenden 1 bæresten (en synes at mangle) ved vestenden 2 bæresten. Ingen dæksten. Indbefattet i fredningen er 3 større sten 2-3 m fra kammerets vestende, sikkert rester af et ryddet kammer. 6 m omkring det bevarede kammer er indbefattet i fredningen.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuekammer. 3 tydelige bæresten i nordlige langside, østende 1 stående + 1 væltet, 2 i sydlige og i vest 2 bæresten. 3 større sten med kløvemærker og tydelige spor på kløvning lå 2-3 m fra kammerets vestende. Ganske svag højning 0,3 m. Kammeret dannede 1,1 m dyb sænkning. ** Seværdighedsforklaring ** Adgang ad skel. Skal kammeret på nogen måde fremtræde seværdigt, skal der plejes i og omkring kammeret. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bør plejes.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links