Dysse eller jættestue, Løgtved

Original fredningstekst

Tingl.: 24/10 1891 Husmand Peter Julius Henriksen Afmærkn.: MS. 1907, Lieutn. Lassen Dyssekammer, bestående af 4 sidesten og 1 dæksten på plads. Træbevokset i ager. Fra tinglysningsdokumentet: En alen jord omkring mindesmærket er inddraget under fredningen.

Undersøgelseshistorie

1891: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt paa flad Mark beliggende fritstaaende Gravkammer, dannet af fire Kammersten, hvorad de tre skraaner stærkt indad, medens den fjerde (den østre) ligger indvæltet. Kamret, som ligger i Retningen VNV-ØSØ, er knap 2' bredt, ca. 3 1/2' langt og ca. l'8" højt. En 5-5 1/2' lang Overliggersten (2'5" tyk) dækker over Kamret, i hvilket en stor Mængde mindre Haandsten ere indkastede fra den omgivende Mark. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1891: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, bestaaende af 4 Sidesten og 1 Dæksten paa Plads. Træbevokset i Ager.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritstående dyssekammer vokset til i gamle træer. Ingen højrest. 4 bæresten og 1 overligger på plads. Jvf. 53-286: Losseplads stadig i brug. Bælte, ca. 2 m. bredt ca. 50 m., langt med nyplantede graner 30 m. Ø for dyssen. 2 rækker graner 17 m. S for dyssen. Opfyldning af grusgrav med bilvrag mindre end 100 m. fra dyssen. Det plantede bælte med graner skærmer af for udsynet til grusgravskrateret. Bevoksning: 1983: Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks