Dysse eller jættestue, Nymark Skov

Original fredningstekst

Fælles kort for: 3916-7, 3916-6 Bakke, på hvis top ses 3 større sten, ant. fra en ødelagt oldtidsgrav. Ned ad nordskråningen en del store sten. Hele bakken med bevoksning fredet.

Undersøgelseshistorie

1947: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorNaturlig bakkeryg, orienteret ca NØ-SV. Bakken fremtræder som en ås, der fra NØ hæver sig jævnt mod toppunktet i SV. I NV og SØ har "åsen" - formentlig naturligt - ret brat affaldende sider. Længst i SV slutter åsen brat i en ældre råstofgrav, nu helt tilgroet. Toppunktet krones af en svag, udflydende forhøjning - tilsyneladende ikke nogen egentlig høj - hvori ses 3 større og flere mindre sten, muligvis en ødelagt røse, jfr. 3916:07. På åsens rygflade ses en kraftig koncentration af store sten, alle omkring 1 m store. Flere af disse står tilsyneladende rejst, andre ligger delvis jorddækkede. Det synes som om stenene endnu markerer 2 parallelle rækker (omend flere sten ligger rykket noget uden for disse) forløbende henad åsryggen med 4-5 m's indbyrdes afstand. Det bemærkes, at der ikke iøvrigt synes at forekomme nogen særlig, naturlig stenstrøning i området, hvilket sammen med stenenes temmelig ensartede størrelse tyder på, at de er udvalgt og ført til stedet. Sandsynligvis et bronzealders kultanlæg af en type beslægtet med 3916:07, og med det af J.Winther publicerede langelandske "Solbjerg". Målsangivelserne betegner den fredede bakkes omtrentlige udstrækning. Mål: 5x70x50 m. ** Seværdighedsforklaring ** I samspillet med den ca 200 m mod V beliggende 3916:07 kan det diskuteres, om nærværende anlæg ikke burde tildeles seværdighedgrad **. Bevoksning: 1983: Løvtræer
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks