Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 21174
- Sted- og lokalitetsnummer
- 141007-3
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Vedø
Original fredningstekst
Rest af dyssekammer, nemlig 2 lange bærestene, parallelle i Ø-V, henh. 1,40 og 1,65 lange, 0,45 m høje og 0,40 m fra hinanden, de står i et dige langs skovvej, og det kan ikke ses, hvor meget fyld, der er oprindeligt. Græsgroet.
Undersøgelseshistorie
- 1945
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af et Dyssekammer, nemlig 2 lange Bærestene, parallelle i Ø-V hh. 1,40 og 1,65 m lange, o,45 m høje og o,40 m fra hinanden. De staar i et Dige langs en Skovvej, og det kan ikke ses, hvor meget Fyld der er oprindeligt. Græsgroet.F.M. 1945 Bevoksning: 1981: Nålekrat/-træer
- 1945
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1981
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest som beskrevet. En vej har bortskåret højfylden til kammer fra N. Til denne torso er så lagt et lille skovdige. Af kammeret ses 2 bæresten i en afstand af 0,4 m. Bevoksning: 1981: Nålekrat/-træer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Meget ødelagt dysserest med skovvej lige nord for bærestenene. Bevokset med lidt krat.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
