Faktaboks

Einar Ambt
Født
22. marts 1877, København
Død
21. december 1928, København
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Einar Ambt fik allerede, mens han endnu var på prof. Wencks tegnestue som konduktør på hovedbanegården han var jo søn af generaldirektøren til opgave at tegne et vandtårn i Nykøbing F. og løste den uden de dengang traditionelle fortifikatoriske motiver. Det var en 8-kantet, lidt tilspidset jernbetonbygning, gulkalket og med en udkraget trappeopbygning i toppen under en dekorativ tagløsning med jugendprægede tegl. Nogle år senere var A. med flere af de oprørske medlemmer af den Fri Architektforening, rekrutteret fra Wencks tegnestue, medunderskriver på Hans Kochs protest i sagen om Frue Kirkes spir. Men dermed havde A. udtømt sin radikalisme. Han var ikke nogen revolutionær natur, men tegnede i en årrække s.m. vennen fra Wencks tegnestue, Axel Preisler en række boligbebyggelser og villaer, der hyppigt hentede kommunale præmier, fordi de var kultiverede i alle detaljer og faldt smukt i tråd med tidens tækkelige tendenser. Som bygningskyndigt medlem af direktionen i Kreditkassen for Husejere tegnede han som sin sortie hovedsædet på Rådhuspladsen i en lidt ødsel nyklassicisme, men nåede ikke inden sin død at se den opført. A. var nært knyttet til familien Ferslew, hvis landsted i Gilleleje han havde bygget. I en kritisk situation blev han betroet opgaven som arkitekt og administrator for de Ferslewske blade og øvrige foretagender. Det var i overvejende grad en administrativ stilling, som han måske i særlig grad var kvalificeret til, men han døde næsten før han fik startet.

Genealogi

Ambt, Einar, 1877-1928, arkitekt. *22.3.1877 i Kbh., ?21.12.1928 i Kbh., begr. smst. (Vestre). Forældre: Stadsing. i Kbh., senere generaldir. for DSB Georg Christian Charles A. og Thekla Eleanora Mathilde Johnsen. ~2.4.1909 i Kbh. med Josephine Johanne Marie Hansen, *23.7.1878 i Kbh., ?11.7.1969, datter af smedem. Jens H. og Andrea Frederikke Koefoed.

Uddannelse

Præliminæreks. 1893; murersv. 1896; samtidig afg. fra Tekn. Sk.; Kunstakad. Kbh., 1896-1904; tegnede ca. 6 år hos Gotfred Tvede. Ansættelser: Kond. hos H. Wenck 1904-12 (Kbh. Hovedbanegård).

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links