Enighedslund, Aalborg

Enighedslund blev opført i slutningen af 1930erne som en af de sidste bebyggelser langs Vesterbro, et nyt vejforløb, der var resultatet af vedtagelsen af en ny Limfjordsbro i 1926. På Aalborg-siden medførte beslutningen om broen, at man begyndte at anlægge en ny vejforbin-delse fra byens indfaldsvej i syd, Hobrovej, via dens forlængelse, den gamle Vesterbro, der skulle føre til den nye bro over fjorden til Nørresundby. Under planlægningen af gadegennembruddet viste sig hurtigt nogle uforudsete udfordringer, hvor konsekvensen blev, at det var nødvendigt at rive en del af den eksisterende bebyggelse ned, bl.a. fordi Vesterbro skulle krydse togsporene. For at undgå, at bilisterne skulle holde for togtrafikken, var det nødvendigt at hæve den ny vejføring og dermed også de nye bebyggelser over det naturlige terræn.

Efter beslutningen om det kommende vejforløbs niveau begyndte planlægningen og dernæst opførelsen af de nye bebyggelser langs Vesterbro. Limfjordsbroen åbnede i 1933, og herefter kan man tale om et egentligt Vesterbro-koncept, hvor bebyggelserne er karakteriseret ved at være fem eller seks etager høje med tilbagetrukket tagetage, hjørnevinduer, flade tage, runde vinduer, markante vandrette facadeproportioner og en mere fri modellering af bygningskroppene end set i de foregående årtier.

Enighedslund blev, i modsætning til størstedelen af de andre bebyggelser langs Vesterbro, der blev tegnet af lokale arkitekter, tegnet af den københavnske tegnestue Kooperative Arkitekter og stod klar til indflytning i 1938. I reklamebrochuren for Enighedslund er Ivar Bentsen, Vagn Kaastrup og Harald Petersen nævnt som bebyggelsens arkitekter.

Boligbebyggelsen Enighedslund blev navngivet efter et forlystelsesetablissement, der siden 1800-tallet havde ligget på grunden. Forlystelsesetablissementet blev revet ned, fordi det vakte bekymring om, hvilket indtryk det gav af byen, når man kom sydfra.

Enighedslund blev solgt som moderne boliger, hvor køkkenerne havde elektrisk køleskab, flisegasbord, porcelænsskab, kosteskab, ventileret spisekammerskab og køkkenbord med plade og vask af rustfrit stål. Badeværelserne havde indmurede badekar, fliser på væggene og forkromet armatur. Størstedelen af køkkener og badeværelser er i dag moderniseret.

Kælderen blev indrettet med fire vaskerum med vaskemaskine, centrifuge, elektrisk strygemaskine og opvarmede tørrerum.

Enighedslund blev opført for bygmestrene brødrene Olsen fra Slagelse og Ringsted. Bebyggelsen har tilhørt forsikringsselskabet Baltica og JØP - Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. I dag ejer Boligselskabet Lykkebo A/S bebyggelsen, der udlejer lejlighederne.

Enighedslund ligger i begyndelsen af Vesterbro i overgangen mellem etagebebyggelserne i Aalborg midtby og de lavere bebyggelser langs Hobrovej og markerer således indgangen til Aalborg sydfra. Ejendommen er nabo til Ansgar Kirke og ligger overfor Kildeparken. Bag bebyggelsen ligger Almen Kirkegård.

Foran bebyggelsen er anlagt et haveanlæg med et rundt bassin med springvand og en mindre græsplæne samt en asfalteret vej, der ender i en cirkelformet plads. Bag bebyggelsens opgange nr. 1-7 ses en smal stribe græsplæne og bede med buske og hæk i skellet mod kirkegården. Bag opgangene nr. 9-13 og afskærmet af opgang nr. 15 med portgennemgang fra Vesterbro ligger en smal gård med en mur mod naboejendommen, herfra er der adgang til bebyggelsens garager.

Enighedslund har syv opgange, der er trukket tilbage fra gadelinjen og afskærmet af haveanlægget, og en indgang mod Vesterbro (nr. 15). Bebyggelsen indeholder 111 lejligheder i forskellige størrelser fra 1-6 værelser og kamre. I den del af bebyggelsen, der flugter med gadelinjen, er der indrettet butikslokaler i stueetagen. I kælderen er der cykelparkering og pulterrum. På loftet er der enkelte pulterrum.

Bebyggelsen er i seks etager med kælder og uudnyttet tagetage og er opført som en vinkelbebyggelse med to større længer og to mindre længer i blank mur af flammerede gule teglsten uden synlig sokkel og med et heltag af eternit med lav hældning. Den mindste af længerne mod kirken er lagt på tværs af den anden længe. I rygningen ses en muret skorstenspibe, og i tagfladerne ses flere mindre tagvinduer og udluftningshætter. Facaderne mod haveanlægget og kirkegården samt en mindre del af facaden mod gården er opbygget af horisontale bånd i altan-karnap princippet med store, rummelige altaner og murede brystninger, hvor den øverste del af brystningen er altankasser støbt i beton. Glaskarnappen er trukket ud i plan med altanen, og glasset ført helt op til den overliggende brystning. Facaden afsluttes af et hvidmalet bræt under tagrenden. På facaden mod haveanlægget er glaskarnapperne og vinduespartierne mod altanen opdelt i to eller tre rammer med et stort fast vindue og et eller to mindre, der kan åbnes. Altandørene er enten en del af karnappen eller placeret sammen med vinduespartiet på altanens bagmur. Dørene er hvidmalede med koblede rammer. I hjørnet ved opgang nr. 7 og nr. 9 er både altaner og vinduer mindre. De indmurede altaner uden karnapper har hvidmalede skodder ved de trerammede vinduer. Mod gården er vinduerne i opgangene torammede, mens lejlighedernes vinduer er trerammede, hvor alle kan åbnes. Vinduesrammerne er lavet af stål med trækarme med hvidmalede rammer og brunmalede karme med termoruder. Under vinduerne ses overvejende sortmalede sålbænke af enten skifer eller træ.

Indgangspartierne ligger i dybe nicher med to trin foran af gule teglsten. Hoveddørene er tofløjede med glasdøre med brunmalede rammer og karme. Herover sidder et materet overvindue. I hjørnet mel-lem de to længste længer ligger indgangene til opgange nr. 7 og nr. 9 samt en kældernedgang. Indgangspartierne er mindre end de resterende og er kun trukket svagt tilbage fra facadeflugten. De indram-mes af to svagt buede mure af gule teglsten. Kældernedgangen er ligeledes markeret af to mindre mure af teglsten.

På siden mod den smalle gård er altanerne mindre med et støbt dæk af beton og værn af stål. Den nederste del af facaden mod opgange nr. 9-13 udgøres af garager med oprindelige to-fløjede, rødmalede portdøre.

I det indre gælder det for de fleste af trappeopgangene, at man går ind i en mellemgang, inden man kommer ind i selve trappeopgangen. Mellemgang og trappeopgang er adskilt af en to-fløjet glasdør med brunmalede rammer, karme og dørgreb. Væggene er hvidmalede. Trappeopgangene er af forskellige størrelser og udformning afhængigt af, hvor i bebyggelsen, de er placeret. Der er nedfaldsskakter og elevatorer. Trapperne er støbt i beton med overflade af sort terrazzo. De slanke balustre bærer en svungen træhåndliste. De lakerede håndlister, karmene omkring døre og vinduer samt fodpanelerne er brunmalede.

På hver etage ligger to eller tre lejligheder. Lejlighederne har 27 for-skellige planløsninger med størrelser fra et værelse til fire værelser med to kamre. I størstedelen af lejlighederne er de oprindelige planløsninger og rumfordelinger bevaret. I enkelte lejligheder er dele af væggene blevet fjernet primært i forbindelse med køkkenet og nedlæggelse af de indbyggede skabe i entreen. Planløsningerne er karakteriserede ved funktionelle rum med adgang til flere rum, få gangarealer, entreer samt møblerbare karnapper.

Interiøret i lejlighederne er gennemgående kendetegnet ved mange oprindelige bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder indbyggede skabe, gerichter, glatte døre med dørgreb, bøgeparketgulve, pudsede vægge og lofter. Oprindeligt var vinduespladerne ved karnapperne af sort terrazzo, hvilket stadig ses i nogle af lejlighederne. I de af lejlighederne, hvor de oprindelige gerichter er blevet udskiftet, er de blevet erstattet af nye, der er lavet som kopi af de oprindelige. Det samme gælder for udskiftningen af gulve, hvor den oprindelige bøgeparket er blevet erstattet af en ny bøgeparket. I nogle af lejlighederne ses nye nedsænkede lofter og tapetserede vægge. For badeværelser og køkkener gælder det, at for størstedelens vedkommende er de blevet udskiftet og erstattet af nye med forskellige elementer og overflader. De fleste badeværelser har hvide fliser på væggene.

Den miljømæssige værdi knytter sig til Enighedslunds beliggenhed på Vesterbro, hvor bebyggelsen markerer indgangen til Aalborg sydfra og overgangen fra de lavere forstadsbebyggelser og Kildeparken til midtbyens højere etagebebyggelser samt til placeringen på grunden med haveanlægget foran, der sammen med det smalle bælte indrammer bebyggelsen mod henholdsvis Vesterbro og Almen Kirkegård.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bebyggelsen som et velbevaret og repræsentativt eksempel på en etageejendom af karnap-altantypen fra slutningen af 1930erne i den såkaldte traditionelle funktion. Det ses i den skarptskårne og stramt udformede bygnings-krop i et moderne og funktionelt formsprog med store rummelige altaner og karnapper opført i gule flammerede mursten. Hertil kommer de i det indre bevarede forskellige lejlighedstyper, placeringen af disse, de bevarede rumforløb samt de mange oprindelige bygningsdele, detaljer og overflader.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til Enighedslunds overordnede enkle og homogene udtryk, hvor især facaderne med de vandrette facadebånd i form af karnapper og altaner sammen med hjørnevinduerne giver bebyggelsen en stærk arkitektonisk identitet. Hertil kommer, at anvendelsen af de gule flammerede mursten på forskellig vis sammen med den ellers knappe detaljering og det enkle formsprog resulterer i et elegant og helstøbt udtryk med stor stoflighed.

Læs videre om

• Gudumlund
• Ting- og Arresthuset
• Tinghuset

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen