Etatsrådinde Marie Kofoeds Stiftelse, Rønne

Bygningen blev opført omkring 1750 i Storegade i Rønne , hvor den udgjorde den østre længe af en større gård. Rønne byråd købte i 1846 ejendommen i Storegade og flyttede den østre længe til den nuværende placering. Det hus der oprindelig var bekostet af Etatsrådinde Marie Kofoeds legat, til brug som stiftelse lå i Torvegade men havde fået anden anvendelse. Hun havde i 1812 og senere skænket store beløb bl.a. til opførelse af skoler og arbejdshuse i Rønne, Nexø , Svaneke , Hasle og Østermarie, og derfor fik hun titel af Etatsrådinde. Sandstenstavlen på Marie Kofoeds Stiftelse. D. 2. Dec. 1812 – Maria Koefoeds Minde. Blev første gang opsat på Rønnes første arbejdshus, der stod færdig i 1813. Det var en grundmuret bygning i Torvegade, tæt ved Store Torv.

Bygningen, Etatsrådinde Marie Kofoeds Stiftelse, ligger midt i Rønne på Bornholm. Den vestlige langside ligger helt ud til gaden, mens der mod øst er en lukket have. Bygningen er tyve fag lang og fire fag bred, opført i sorttjæret bindingsværk med rødkalkede tavl og med en sorttjæret kampestenssokkel. Bygningen afsluttes af et helvalmet tag belagt med røde vingetegl. Op ad tagryggen findes i alt syv hvide skorstenspiber med sokkel og krave. I gadesiden sidder en sandstenstavle med inskription. Bygningens døre er alle placeret i havesiden, og udgøres af nyere, grønmalede, bræddebeklædte døre. Foran dørene er korte granittrapper. Bygningen har småtopsprossede, hvidmalede vinduer. De fleste vinduer er brede korspostvinduer, men i havesiden er også enkelte etrammede vinduer. De fleste vinduer er ældre med oprindelige anverfere, stormkroge, hjørnebånd og kraftige rundposte, men enkelte vinduer er nyere men udført traditionelt. I det indre er tre boliger, der alle har spor efter en ældre grundplan. Forstue, badeværelser og køkkener er placeret mod haven, mens stuerne er placeret mod gaden. De fleste overflader er nyere, dog er de traditionelt udført, herunder bræddegulve, teglstensgulve og bræddelofter med lister over de synlige ældre bjælker. Der er i alle tre boliger flere bevarede revledøre med båndbeslag og oprindelige hængsler. Badeværelser og køkkener fremstår alle med nye elementer, men i flere køkkener er bevaret dele de oprindelige åbne ildsteder ved skorstenene.

Bygningen er med sin længde meget markant i gaden. Langs gårdsiden er bevaret en bred række af pigsten, der sammen med de ældre træer skaber et traditionelt og harmonisk gårdrum, der lukkes mod gaden af en mur, mindre træskurer og en revlelåge.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til de bygningsmæssige træk, der afspejler at bygningen oprindeligt blev opført i midten af 1700-tallet, dette gælder især bindingsværket, det store helvalmede tag samt vinduerne, hvis hjørnebånd, rundposter, anverfere og stormkroge er typiske for perioden. At bindingsværket er uden skråbånd, fodrem men med gennemstukne bjælkeender har stor kulturhistoriske værdi, idet denne konstruktion er egnskarakteristisk for Bornholm. Tillige afspejler bygningens længde og flere bygningsdele, som de mange skorstenspiber, vinduessætningen og de mange hoveddøre, at bygningen efter 1846 fungerede som stiftelsesbygning med flere fattigboliger. Dette underbygges af facadens stenplade med inskription. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de mange bevarede skorstene og de bevarede spor fra de tidligere åbne ildsteder i køkkenerne. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, med enkle overflader, primært af træ, der underbygger fortællingen om, at dette netop var boliger for mindre bemidlede borgere. De bevarede revledøre, alle detaljerne ved vinduerne og bjælkerne i loftet afspejler bygningens alder.

De arkitektoniske værdier relaterer sig til Etatsrådinde Marie Kofoeds Stiftelses enkle, lange og afsluttede bygningsvolumen i bindingsværk med store, ubrudte tagflader og hele syv skorstenspiber, der i sin helhed virker imponerende. Facadens faste takt af stolper, dokker, løsholter og gennemstukne bjælkeender tydeliggør tilsammen den konstruktive opbygning i tyve fag, og står ved deres sorttjæring tydeligt frem i de rødkalkede mure. Det samme gør sig gældende for de hvide vinduer, hvilket gør at farveholdningen i bygningen har stor betydning for den arkitektoniske værdi. Vinduernes bevarede hjørnebånd med svungne former og de kraftige lodposter er de mest detaljerede bygningsdetaljer, der findes på den enkle bygning.

Læs videre om

• Amtsforvaltergården, Rønne
• Christianshøj Trinbræt, Vestermarie
• Rønne Teater

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen