Farumgård ligger på Søvej 8 i Furesø Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Farumgård blev nævnt første gang i 1372, hvor den hørte under bispestolen i Roskilde. Den nuværende Farumgård stammer fra begyndelsen af 1700-tallet, hvor ejeren Jens Rostgaard formodentlig havde Sorgenfris bygmester, Francois Dieussart, til at stå for opførelsen af den trefløjede hovedbygning. I 1906 blev jorden udstykket og hovedbygningen overtaget af Elisabeth Mozart Jensen, enke efter en jernhandler, der førte den syv tønder land store park tilbage til dens oprindelige, franske barokstil. Efter hendes død blev Farumgård i 1932 købt af den tyske nonneorden, Sankt Ursula Søstrene, der drev et pensionat og rekreationshjem på stedet indtil 1965, hvor Farumgård blev købt af Ruth og Finn Riis-Hansen. I løbet af de følgende år blev Farumgård nænsomt restaureret af Ruth Riis-Hansen.

Beskrivelse

Farumgård ligger ved den nordlige bred af Farum Sø. Farumgård består af en hovedfløj og to sidefløje. Hovedfløjen er en grundmuret og hvidkalket, én etage høj bygning med kælder og afvalmet, teglhængt tag. I tagfladerne sidder flere ældre ovenlys samt i rygningen tre murede og hvidkalkede skorstenspiber. Søsiden er kendetegnet ved en bred toløbstrappe, der fører op til beletagens tre midterste fag. Gårdsiden har en tre fag bred gavlkvist og to symmetrisk placerede døre. Beletagens vinduer er korspostformede med seks ruder i hver ramme. Vinduer og døre er gråblå. I det indre har hovedfløjens beletage bevaret et oprindeligt rumforløb med en suite placerede stuer placeret omkring den centrale, gennemlyste havesal samt døre en filade langs gård- og haveside. Interiøret er domineret af ældre og oprindelige plankegulve, brystningspaneler, feltinddelte og panellerede vægge samt væg- og loftsstukkatur. Hertil kommer oprindelige, dobbelte fyldingsdøre med gerichter og dørgreb. Kælderen har bevaret et ældre rumforløb med køkkenrum i midten samt flere mindre rum til hver side med bevarede kar og ældre gulve samt døre med ældre beslag og låsekasser. Tagetagen er delvist udnyttet og præget af en nyere rumfordeling og nyere overflader. Taget er skummet. Sidefløjene er grundmurede og hvidkalkede bygninger i én etage med teglhængte heltage og vogngennemkørsel i de yderste fag. I tagfladerne sidder flere ældre ovenlys samt murede skorstenspiber. Gård- og havesider er kendetegnet ved vognporte, ældre fyldingsdøre, opsprossede vinduer og støbejernsvinduer, alle malet i samme gråblå farve som hovedfløjens. I det indre har begge sidefløje bevaret en ældre planløsning med hovedskillerum og uudnyttede tagetager med skummet tag. I hver sidefløj er bevaret en ældre støbejernsovn samt flere ældre døre, dørgreb, låsekasser og gerichter. Den østlige sidefløj har tillige bevaret et værelse med brystningspaneler og stuk.

Miljømæssig værdi

Farumgårds miljømæssige værdi knytter sig til hovedbygningens højt hævede placering på den nordre brink af Farum sø, hvorfra der er uhindret udsigt mod syd, ned over den terrasserede skråning og hen over søen. På søsiden går haven helt ned til vandet og fortsættes i en skov, der følger søens bred. Nord for hovedbygningen danner barokhaven en formfuldendt optakt til det trefløjede anlæg. Hertil kommer, at hovedbygning og have er indrammet af skov, hække og solitære træer, hvilket bidrager til indtrykket af et særdeles helstøbt og uforstyrret kulturmiljø med en enestående beliggenhed ved Farum Sø.

Kulturhistorisk værdi

Farumgårds kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i det aksefaste, barokke anlæg bestående af en hovedfløj indrammet af to sidefløje med en nord for beliggende have samt et terrasseret anlæg mod søen i syd. Hovedfløjen er i det ydre et velbevaret eksempel på et barokt landsted i én etage med en gennemgående symmetri, store tætsiddende vinduer og en bevidst nærhed til naturen, hvilket søsidens dobbeltløbstrappe og brede repos foran havesalen vidner om. I hovedfløjens indre ligger den kulturhistoriske værdi i den oprindelige planstruktur med havesal i midteraksen samt stuer en suite på hver side, med døre placeret en filade langs sø- og gårdside. Beletagens plan viser frem mod den senere fremherskende, maison de plaisance. Hertil kommer det særdeles velbevarede interiør med plankegulve, oprindelige brystningspaneler, feltinddelte og panellerede vægge, lysningsskodder samt individuel væg- og loftsstukkatur, foruden tofløjede fyldingsdøre med gerichter og dørgreb. I kælderen er tillige bevaret en oprindelig planløsning med flere revledøre med håndsmedede beslag og låsekasser. Sidefløjenes kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i de bevarede vogngennemkørsler, vognporte og støbejernsvinduer, der vidner om fløjenes tidligere praktiske funktioner. Hertil kommer gårdsidens oprindelige revledøre med pålagte rokokofyldinger. I det indre har sidefløjene bevaret en ældre, funktionel planløsning med hovedskillerum.

Arkitektonisk værdi

Farumgårds arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den trelængede hovedbygnings herskabelige fremtræden med den fra gårdsiden enkle og uprætentiøse hovedfløj som ubestridt centrum. De tre fløje holdes sammen af murenes, vinduernes og dørenes ens farvesætning, mens sokler, tværposter og gesimser sikrer en gennemgående, horisontal orientering. Fra søsiden troner hovedbygningen på toppen af det terrasserede anlæg. Den høje kælder løfter bygningen yderligere fra jorden, mens de store, tætsiddende vinduer og den brede, let svungne dobbeltløbstrappe utvetydigt signalerer repræsentativt landsted. Udtrykket er stateligt og enkelt, domineret af de hvidkalkede mure, gråblå vinduer og det helvalmede, let opskalkede, røde tegltag. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedfløjens elegant udsmykkede og en suite beliggende, sydvendte stuer og sale, hvor de store vinduer sikrer et kraftigt lysindfald, og hvorfra der er en uhindret udsigt over Farum sø. Det særdeles velbevarede interiørs varierede væg- og loftsstukkatur samt den lyse farvesætning med enkle stafferinger har et let, raffineret og særdeles elegant udtryk, der harmonerer fortrinligt med den oprindelige funktion som landligt lyststed.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links