Befolkningsudviklingen i Fjerritslev 1921-2017.

.

Fjerritslev var oprindelig en landsby med sandet jord og flyvesand. I 1688 lå der 20 gårde og 14 huse med jord. Der var langt til nærmeste købstad, og rejsen dertil var dyr og besværlig. Derfor fandt der en del handel sted i området, og der var en betragtelig skudehandel. Flere personer søgte i løbet af 1800-tallet om udvidet handelsret, så købstadsvarer kunne sælges lokalt, men ingen i Fjerritslev ser ud til at have fået sådanne rettigheder.

I 1830’erne ændrede byen præg, da Kollerup Kro blev flyttet hertil i forbindelse med anlæggelsen af landevejen mellem Aalborg og Thisted. I 1850 fik byen posthus.

Befolkningstallet i Fjerritslev steg i perioden 1901 til 1921 fra 641 til 1.082 personer. Byens udvikling skyldtes bl.a. en udvidelse af en postrute, der i 1857 havde to ugentlige afgange, men fra 1873 fik daglig postgang. Med åbningen af Nørresundbybanen i 1897 kom der både handlende og håndværkere til byen, og da Thistedbanen åbnede i 1904, blev Fjerritslev Station knudepunkt for begge baner. Selv om Fjerritslev aldrig opnåede købstadsrettigheder, fik byen i denne periode købstadspræg. Det ses bl.a. i oprettelsen af epidemisygehus, skole, apotek, dommerkontor, tinghus og arrest. Der kom telefoncentral i 1901 og elektrisk lys i 1904. I 1907 fik Fjerritslev desuden sin egen kirke. Byens indbyggere ernærede sig ved landbrug, handel, håndværk, industri, administration og transport. I 1891 blev postruten Hansted-Thisted etableret af Chr. Søndergaard. Han solgte ruten i 1917, og i 1920 blev der indsat en postbil på ruten.

I Fjerritslev fortsatte indbyggertallet med at stige fra 1.445 i 1925 til 2.134 i 1970. Landbruget var ganske vist i tilbagegang, men håndværk, industri, handel og transport var områder, der beskæftigede flere og flere.

I 1949 blev der indviet en busforbindelse mellem Fjerritslev og København. Initiativtageren var en af byens driftige mænd, som havde skaffet godkendelser i samtlige af de kommuner, ruten skulle køre igennem. Ruten blev efterhånden en konkurrent til DSB, der forsøgte at indgå samarbejde med private baner på Sjælland for at overtage den – eller få den lukket – hvilket dog ikke lykkedes.

Byudviklingen i Fjerritslev foregik i små enklaver mod nord og i sammenhængende kvarterer syd og nordøst for byen. Byen fik gymnasium i 1979, og i 2006 boede 40,1 % (3.375) af Fjerritslev Kommunes indbyggere i Fjerritslev.

Som følge af en målrettet indsats i årene 1970-95 steg beskæftigelsen inden for industri og service til det dobbelte, hvilket modsvarede halveringen af beskæftigelsen inden for landbrug og fiskeri.

Der var kun få store produktionsvirksomheder, indtil svejsemaskinfabrikken Migatronic A/S blev stiftet i 1970 og blev Hanherreds største arbejdsplads. Flere virksomheder fulgte, og Fjerritslev blev en driftig erhvervsby. Byen fik et stort sommerhusopland og satsede på turisme med oplevelsessteder, gallerier m.m.

Videre læsning

Læs mere om Fjerritslev

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie

Eksterne links