Del af KONGSNABDIGET eller BÆKMARKSDIGET Bækgård, matr.nr.1 tingl. 5/9 1879 Bækgård, matr.nr.1f tingl. 25/8 1893 Bækgård, matr.nr. 1: "Kongsnab-digets" østlige del, i en længde af 200 fod fra digets yderste, østlige ende at regne henimod vest indtil skæringspunktet for vejen mod syd og nord - og i en bredde overalt 30 fod. Diget løber på denne strækning i retning øst til syd - vest til nord. Østligst strækker det sig i en længde af 63 fod over bakkeflade; derefter følger det skråningen imod vest i en længde af 40 fod, hvorefter den sidste strækning på 97 fod er over lav og jævn flade. Den hele bredde af 30 fod er således fordelt: Fra voldens yderste kant imod nord, der hæver sig 3 - 4 fod over jordoverfladen, regnes 6 fod ud for volden; Voldens flade overdel måler 10 fod; den sænker sig med en 8 fod bred skråning mod syd ned til bunden af graven, der ligger 3 - 4 fod under voldens overflade; herfra måles 6 fod udover jordfladen mod syd, der ligger omtrent 2 fod over gravens bund. Vold og grav skulle således til begge sider være beskyttet ved en urørt strimmel land. Det afslåede stykke af diget er i sin hele længde og bredde dækket af lyng og er ikke på noget sted beskadiget ved gravning eller på anden måde. Bækgård, matr.nr. 1f: Den del af "Kongsnab-diget", som ikke er fredlyst samtidig med, at den østlige del fredlystes ved deklaration, tinglæst den 2. september 1879, hvilken deklaration i alle måder skal stå ved magt. Den nu fredlyste del begynder i fortsættelse af hin på den anden side af den 10 favne brede vejskæring i N-S og strækker sig på det første stykke henimod laden til det på lodden byggede sted 33 favne i 2,5 favns bredde til hver side for voldens rygning. Efter at være afbrudt ved den nævnte ladebygning begynder diget igen 9 favne vestlig for bygningen og strækker sig 114 favne i N-V, indtil det taber sig mod et bakkedrag. De 30 favne længst mod vest er meget udjævnede. I hele strækningen gælder fredningen en bredde af 5 favne (diget med foran liggende grav mod syd).
En forsvarsvold er en række af lave, langstrakte volde med tilhørende voldgrave. Forsvarsvolde findes rundt om i Danmark, overvejende i Jylland. Kun få er arkæologisk undersøgt og endnu færre dateret. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
